17:00 Jeg kan i dag føle mig tilfreds med at have for første gang i snart 2
uger fået lidt frisk luft og motion, da jeg slog 4 af vores græsplæner, men jeg har ondt i ledene – pokkers!
18:00 Lois og jeg
spiser aftensmad. Hun ønske at se en dokumentarfilm, jeg i sidste uge optog på
vores spritnye YouView tv-enhed. Programmet handler om Indiens deling, dvs
opdeling af Britisk Indien til to selvstændige stater, Pakistan og Indien, der
skete for nøjagtig 70 år siden.
Programmagerne får nogle muslimer, hinduer og europæer til at rejse fra
England tilbage til Indien, hvor de boede som børn for 70 år siden.
Selvfølgelig bryder mange af disse stakkels mennesker sammen i gråd, da de ser
deres gamle huser og mindes volden osv.
Jeg overlader Lois til at se dette program. Jeg kan ikke lide situationer,
hvor naive personer bliver manipuleret til at vise deres følelser foran
kameraerne.
Jeg har aldrig interesseret mig ret meget for Indien og Pakistan – landene er
for store og deres historie og kultur for komplicerede. Det er ikke noget galt
med de to lande, hvis du kommer derfra, men jeg ville have ikke nogen lyst til
at bo der på grund af klimaet, og befolkingstætheden – hvor som helst du går,
bliver du omgivet af en menneskemængde. Jeg ville gå straks i panik – det har
jeg ikke nogen tvivl om.
Da jeg i 1980’erne arbejdede for en amerikanske regeringsagentur, havde jeg
en amerikansk assistent, Susan, der engang sagde til mig, hun kunne ikke
forstå, hvorfor Storbritannien ville eje og administrere et land som Indien. I
tilfælde af andre lande, for eksempel, øen Bermuda, kunne
hun se pointen. Og det måtte jeg give hende ret i.
Susan var helt
sikker på, at amerikanske uafhængighed var en god ting – britiske skatter var
for høje, sagde hun. Jeg argumenterede, at de høje skatter hjalp til at
finansiere koloniernes forsvar mod franskmændene og indianer, men hun blev ikke
imponeret af dette argument af en eller anden grund.
På nogle måder var
det lidt af en skam, at Indien opnåede sin uafhængighed. Hinduer og muslimer
boede side om side i fred og ro, indtil Gandhi og Nehru begyndte at tale om
uafhændighed, og pludselig prøvede de alle at dræbe hinanden.
Indien i lykkeligere tider –
Winston Churchill i
1896 i Indien
en gammel britisk milepæl i Indien –
5
miles til Sct. Thomas Kirke
hvis
du kører bil og ser dette vejskilt,
så er du i det
forkerte land....
...
så prøv, hvis muligt, at finde den her vej.
Du er tilbage i det gode gamle UK,
og så er alle dine
problemer løst ha ha ha!!!!
22:00 Vi går i seng, adskilte senge og værelser igen på grund af vores
forkølelser. Faren er, at vi kunne vænne os for meget til at have sengen hver for
os selv, men på dette tidspunkt er der desværre
ikke noget valg. Zzzzzzz!!!! (mig) og
Zzzzzzz!!!! (Lois).
04:00 Jeg står tidligt op og laver en af mine rutinemæssige danske
ordforrådtest.
08:00 Jeg hopper op i sengen til Lois og vi drikker vores morgenté.
10:00 Jeg forfølger mit seneste projekt – om at tilskynde min bedring ved
at få mere frisk luft og motion. I går klippede jeg 4 af vores græsplæner. I
dag beslutter jeg at klippe baghavens mest uvenlige hæk – berberis-hækken, min
dødsfjende, der altid prøver at stikke mig, når jeg beskærer den he he. Jeg
vinder med Colin 1, berberis-hækken 0.
Resultat! - Colin
1 Berberis-hækken 0
Det meste af hækken er nu på græsplænen, og det er svært at være sikker
længere på, at hækken er en berberis, fordi hovedparten af de lilla blade er
forsvundet – jeg skal rydde de klippede grene i morgen, når jeg har mere tid.
Resultat! Bolden er i nettet!!!! Hævn er sød.
12:00 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en kort
eftermiddagslur.
13:30 Jeg står op og kører ind i byen. Scillas U3A oldnorske gruppe har sin
regelmæssige møde i eftermiddag kl 14 i byens bibliotek. Jeg parkerer bilen på
den store parkeringsplads bag museet. Ved en fejltagelse betaler jeg ikke nok
penge til at parkere i 3 timer, kun 2 timer, så jeg er nødt til at sige
undskyld og pjække kl 15:45, 15 minutter, før møden slutter. Det er jeg faktisk
glad for at kunne gøre, fordi jeg er lidt træt efter formiddagens havearbejde.
Gruppens nuværende projekt er Gunnlaugs saga. Scillas gruppe har for tiden
4 medlemmer: mig, Kath, Margaret og Joy, men desværre er det kun Kath og mig,
der gør hele arbejdet under møden. Vi er de eneste, der har mod til at prøve at
læse teksten op og oversætte den til engelsk. Jeg er ikke helt sikker på,
hvorfor Margaret dukker op! Du godeste, sikke et vanvid!!!!
Vi når til siden, hvor de to islandske skjalde, Gunnlaug og Hrafn, aftaler
at kæmpe en duel for at beslutte, hvem der få retten til at have Helga, Islands
smukkeste kvinde. Hun er for tiden giftet med Hrafn, men det er Gunnlaug, hun
er forelsket i, og hun afviser stadig at have sex med Hrafn på grund af sine
følelser for Gunnlaug. Hvor spændende livet var i Island i det 11. århundrede -
ingen tvivl om det.
16:00 Jeg kører hjem og Lois og jeg slapper af med en kop te på terrassen.
English translation
17:00 Today I feel happy to have
got some fresh air and exercise for the first time in almost 2 weeks when I
mowed 4 of our lawns, but my joints are hurting - damn!
18:00 Lois and I have dinner. She
wants to see a documentary film that I recorded last week on our shiny new
YouView TV device. The program is about the partition of India, ie the
partition of British India into two independent states, Pakistan and India,
exactly 70 years ago.
The programme-makers get some
Muslims, Hindus and Europeans to travel from England back to India, where they
lived as children 70 years ago. Of course, many of these poor people break down
in tears when they see their old houses and remember the violence, etc.
I leave Lois to watch this
program. I do not like situations where naive people are manipulated to show
their feelings in front of the cameras.
I have never been very interested
in India and Pakistan - the countries are too big and their history and culture
too complicated. There is nothing wrong with the two countries if you come from
there, but I would not want to live there because of the climate and the
population density - wherever you go, you are surrounded by a crowd of people.
I would panic immediately - I have no doubts about that.
When I worked for an American
government agency in the 1980s, I had an American assistant, Susan, who once
told me she could not understand why Britain wanted to own and manage a country
like India. In the case of other countries, for example, the island of Bermuda,
she could see the point. And I had to give her that one.
Susan was absolutely sure
American independence was a good thing - British taxes were too high, she said.
I argued that the high taxes helped to fund the colonies' defence against the
French and Indians, but she was not impressed by this argument for some reason.
In some ways, it was a shame that
India achieved its independence. Hindus and Muslims lived side by side in peace
and harmony until Gandhi and Nehru began to speak of independence, and suddenly
they were all trying to kill each other.
India in happier times -
Winston Churchill in India in1896
an old British milestone in
India –
5 miles to St Thomas’s Church
If you are driving a car and you see this road sign,
then you are in the wrong country ....
... try, if possible, to find
this road here.
Yes you'll be back in the good old UK
and all your problems will be over ha ha ha
!!!!
22:00 Lois and I go to bed, separate beds
and rooms again because of our colds. The danger is that we could get too used
to each having a bed to ourselves, but at the moment there is no choice
unfortunately. Zzzzzzz !!!! (Me) and zzzzzzz !!!! (Lois).
04:00 I get up early and do one
of my routine Danish vocabulary tests.
08:00 I hop into bed with Lois
and we drink our morning tea.
10:00 I pursue my latest project
- to hasten my recovery by getting more fresh air and exercise. Yesterday I
mowed 4 of our lawns. Today I decide to cut back the back garden's most
unfriendly shrub - the berberis, my mortal enemy, always trying to prick me
when I cut it back hee hee. I win - it's Colin 1, Berberis 0.
Result ! - Colin 1 Berberis 0
Most of the shrub is now on the
lawn and it's hard to be sure any longer that the shrub is a berberis because
the majority of its purple leaves have disappeared - I will have to clear away
the cut branches tomorrow when I have more time. Result! Back of the net !!!! Revenge
is sweet.
12:00 We have lunch and
afterwards I go to bed and take a short afternoon nap.
13:30 I get up and drive into
town. Scilla's U3A Old Norse Group has its regular meeting this afternoon at
2pm in the town's library. I park the car in the large car park behind the
museum. By mistake, I do not pay enough money to park for 3 hours, only 2
hours, so I have to say sorry and bunk off at 15:45, 15 minutes before the
meeting ends. I'm actually happy to do that, because I'm a little tired after
the morning's gardening.
The group's current project is
Gunnlaug's saga. Scilla's group currently has 4 members: me, Kath, Margaret and
Joy, but unfortunately only Kath and I are doing al the work during the
meetings. We are the only ones who have the courage to try to read the text and
translate it into English. I’m not even exactly sure, why Margaret comes. Good
grief, what madness !!!!
We reach the page where the two
Icelandic bards, Gunnlaug and Hrafn, agree to fight a duel to decide who will
have the right to have Helga, the most beautiful woman in Iceland. She is
currently married to Hrafn, but it is Gunnlaug she is in love with, and she
still refuses to have sex with Hrafn because of her feelings for Gunnlaug. How
exciting life was in Iceland in the 11th century - no doubt about that.
16:00 I drive home and Lois and I
relax with a cup of tea on the terrace.
No comments:
Post a Comment