Tirsdag den 26. september 2017

Jeg står tidligt op, som sædvanligt. Jeg sov ikke ret godt i nat. Jeg har stadig ondt i halsen, men selve forkølelsen  har ikke udviklet sig endnu. Den gode nyhed er, at jeg tror, min konjunktivitis er begyndt at forsvinde, gudskelov. Jeg håber på, det har ikke smittet det andet øje.

10:00 Jeg læser endnu 50 vers af det 1100-årige ”Hávamál”, et oldnordisk digt, fordi Scillas U3A oldnordiske gruppe holder sit næste møde i morgen i byens bibliotek. Jeg håber, at jeg vil kunne deltage i mødet, men det kommer an på, om jeg bliver meget forkølet, eller ej. Men jeg har altid været optimist - jeg kan ikke gøre for det.

Digtets forfatter er angiveligt Odin, de mest fremtrædende gud i den traditionelle nordiske religion. Han bliver ofte sammenlignet med Jupiter eller Zeus i den klassiske græske-romerske religion. Mens jeg læser Odins digt, bliver jeg for første gang klar over, at Odin også var optimist, ligesom mig, hvilket lidt overrasker mig. Man forestiller sig, at guderne, i sær de mest kraftfulde, i det meste af tiden må have været i dårligt humør, men tilsyneladende passer det ikke – du godeste!

Odin, den ”muntre” nordiske gud, spottet for nylig

af en fotograf i Brisbane, Australien

Havamals 77. vers kan helt sikkert blive kaldet for ”optimistens  hymne” – det har jeg ikke nogen tivil om! Odin mener, at selvom man kan være handikappet, kan man stadig bidrage med et eller andet til samfundet.

den haltende kan ride en hest (”haltr ríðr hrossi” på oldnordisk)
den enarmede kan drive hjorden
den døv kan slå fjenderne
det er bedre at være blind end at brændt

(”blindr er betri en brenndr” på oldnordisk)

kun en død krop nytter ikke

Man kan se klart fra eksemplerne (se ovenfor), hvor jeg citerer den oprindelige oldnordiske tekst, den tætte forbindelse mellem engelsk og dette vidunderlige sprog, der blev talt over 1000 år siden. Det kan ikke undre, at englænderne og islændinge dengang godt kunne forstå hinanden.

Havamals vers 77 minder mig om Cat Stevens’ sang ”Måneskygge”,  der også er blevet kaldet for ”optimistens  hymne”.  Teksten indeholder, ”Hvis jeg nogensinde mister mine hænder, mister mit plov, mister min jord, hvis jeg nogensinde mister mine hænder, så bliver jeg ikke nødt til at arbejde mere” og flere linjer i samme dur.

Cat Stevens’ ”Måneskygge”, optimistens hymne

10:30 Jeg fortsætter med at læse om Odins nyttige råd og hjemmestrikkede filosofi. Han forklarer, hvordan en mand bedst kan forføre en kvinde: han råder manden til at tale smukt, forære hende et par flotte gaver, og først og fremmest smigre og rose hendes former, kropsligner osv. Det er som at tage slik fra en baby, forsikrer han os, hvilket er meget trøstende, det må jeg indrømme.

Odin begynder med at drikke en gallon mjød,

før han går i gang med at forføre servitricen

I går læste jeg om Odins forsøg på, at forføre Billingrs hvidhudede datter, der endte med at mislykkes, da han fandt en ubehagelig hund lænket til hendes seng. Nu, hvor jeg ved, at Odin har denne forfriskende ”kan gøre” attitude, føler jeg, at han for eksempel vil tænke på, at medbringe et pund bøf næste gang, han smutter ind hos hende for at forføre hende.

11:00 Lois går en kort tur rundt omkring på den lokale fodboldbane, men jeg vil hellere blive herhjemme, så jeg hopper op på min kondicykel og tilbagelægger endnu 6 miles (10km), med spændingkontrolen skruet op til nr. 2, så det føles som om, jeg cykle op ad en lidt skrå hældning.

12:00 Lois kommer tilbage igen. Hun har fået en bøtte brombær med hjem, som hun plukkede fra buskene, der gror op rundt omkring udkanten af fodboldbanen – nam nam!

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur.  Jeg står op og vi slapper af med en kop te i sofaen.

Lois er stadig meget træt og hun har besluttet ikke at deltage i sin kirkes bibelseminar, der finder sted i aften i byen Brockworth.

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på lytte til radio og se lidt fjernsyn. Vi er bare et ældre ægtepar, og vi kender vores rettigheder ha ha ha.

Vi lytter til et interessant afsnit af radioserien, ”Fra Mund Til Mund”, der denne uge handler om klichéerne af fodboldjournalisme, både i tv/radio og i aviserne.

Det er interessant, at moderne kommentatorer og journalister kan vise sig lidt som digtere og bruger mærkeligt poetiske udtryk for at udsmykke en ellers intetsigende beskrivelse: og disse poetiske udtryk bliver snart til sportsjournalistiske klichéer.

I Storbrittanien har kommentatorer tendens for eksempel til at bruge poetiske kollektive navneord, som ”en hatfuld af chancer” som en spiller har haft for at score et mål osv. Eller ”en salve af mål”, eller ”en 3 mål salve” osv.

Det 3m-brede målfelt, lige foran målet, hedder ”korridoren af usikkerhed” (et synderlig smukt udtryk), fordi hvis bolden lander i det område, er målmanden ofte lidt usikker på, om han skulle blive mellem målstængerne eller løbe fremad og prøve at gribe fat i bolden.

Brasilianske kommentatorer er specielt poetiske. Hvis en spiller scorer et mål ved at sparke bolden i det øverste hjørne af nettet, siger kommentatorer, at bolden blev sparket ”hvor uglen sover”. En målmand, der lukker for mange mål ind, bliver beskrivet som én, der har såkaldte ”salathænder”. Du godeste, sikke et vanvid!

Det minder mig lidt om islandske sagaer, hvor en journalistisk beskrivelse af eksempelvis en kamp mod døden mellem to krigere, er afbrudt af et digt, hvor navne for almindelige personer eller ting bliver udskiftet af lange poetiske udtryk. Kvinden, de to mænd slås om, kan pludselig beskrives som en ”ringgudinde” osv af lidt mysteriøse eller obskure grunde.

Sikke en skør verden vi lever i !!!!

21:00 Vi ser lidt fjernsyn. De viser den 5. afsnit af den 2. sæson af ”Victoria”, der handler om Victorias liv som ung dronning, og om hendes ægteskab med Albert, den tyske prins.

Victoria og Albert besøger den franske konge på en besværlig diplomatisk mission, men Albert er deprimeret – hans onkel fortalte ham for nylig, at han faktisk var Alberts biologiske far, hvilket teknisk gjorde Albert til en bastard.  Victoria, spillet af den pragtfulde Jenna Coleman, fortæller Albert, at hun er ligeglad med, om han er bastard eller ej.

Victoria er ligeglad med,

om Albert er bastard eller ej

Hun opmuntrer ham ved at give ham højlydt sex i den franske konges slot, mens hendes tjenestefolk fniser lige udenfor værelsets dør – du godeste, sikke et vanvid!

Victoria  er ligeglad med, om Albert er bastard eller ej, og med rette. Lad os se kendsgerningerne i øjnene: de fleste kongehuse har mange sådanne tilfælde i deres historier. Jeg læste forleden, at den nuværende danske dronning, Margrethe, og Gorm den Gamle, der i 900-tallet grundlagde den danske dynasti er ikke fælles om hans gener, i hvert fald ikke mere, end de almindelige danskere – sikke et vanvid!

Afsnittet ender med, at Victoria betror Albert, at hun er blevet gravid igen (for 3. gang).

Ved slutningen af afsnittet betror Victoria Albert,

an hun er gravid igen (for 3. gang) – uha!

Steve, min amerikanske svigerbror, sendte mig en mail i går, hvor han afslørede, at Big Bang Theorys seneste sæson er lige startet i USA med endnu en chok-graviditet: Bernadette betror sin veninden, Penny, og derefter sin mand, Howard, at hun forventer parrets 2. barn. (Dette element i plottet blev obligatorisk på grund af skuespillerinden Barbara Rauchs seneste graviditet) . Du godeste! Jeg håber bare på, at seriens forfattere kan klare en ny graviditet så snart efter den første. Stakkels forfattere!

22:00 Vi går i seng – zzzzzzz!!!!

English translation

I get up early, as usual. I did not sleep especially well last night. I still have a sore throat, but the cold itself has not developed yet. The good news is that I think my pink eye has begun to disappear, thank goodness. I just hope it has not infected the other eye.

10:00 I read another 50 verses of the 1100-year-old "Hávamál", an Old Norse poem, because Scilla's U3A Old Norse Group is holding its next meeting tomorrow in the town's library. I hope I will be able to attend the meeting, but it depends on whether I develop a heavy cold or not. But I have always been an optimist and there’s nothing I can do about  that!

The poet's author is allegedly Odin, the most prominent god in the traditional Nordic religion. He is often compared to Jupiter or Zeus in the classical Greco-Roman religion. As I read Odin's poem, I become aware for the first time that Odin was also an optimist, like me, which surprises me. One imagines that the gods, in particular the most powerful ones, must have been in a bad mood most of the time, but apparently that isn't true - my goodness!

Odin, the "cheerful" Nordic god, spotted recently

by a photographer in Brisbane, Australia

Havamal's 77th verse can certainly be called "the optimist's anthem" - I have no doubts about that. Odin believes that even if you are perhaps handicapped, you can still contribute something to society.

The halting (lame) man can ride a horse ("haltr ridr hrossi" in Old Norse)

The one-armed man can drive the herd

The deaf man can fight our enemies

Blind is better than burnt ("blindr er betri en brenndr" in Old Norse)

Only a dead body is no use.

One can clearly see from the examples (see above) where I quote the original Old Norse text, the close connection between English and this wonderful language, spoken over 1000 years ago. It is no wonder that the English and Icelanders could understand each other well at that time.

Havamal's verse 77 reminds me of the Cat Stevens song "Moonshadow", which also has been called "the optimist's anthem". The text contains the words, "If I ever lose my hands, lose my plough, lose my lands, if I ever lose my hands, then I won't have to work no more" and more lines in the same vein.

Cat Stevens' "Moonshadow", the optimist's anthem

Yesterday I read about Odin's attempt to seduce Billing's pale-skinned daughter which ended up failing when Odin found an unpleasant dog chained to her bed. Now that I know that Odin has this refreshing "can do" attitude, I feel that, for example, he may think of bringing a pound of steak with him next time he pops round to seduce her.

10:30 I carry on reading about Odin's useful pieces of advice and homespun philosophy. He explains how a man can best seduce a woman: he advises the man to talk prettily, to give the woman a couple of great presents, and first and foremost flatter her and praise her figure etc. It's like taking candy from a baby, he assures us, which is very comforting, I must admit.

Odin starts on a gallon of mead before he

sets about seducing the waitress

11:00 Lois goes for a short walk around the local football pitch, but I'd rather stay at home so I hop up on my exercise bike and notch up another 6 miles (10km), with the tension control up screwed up to '2', so it feels like I'm cycling up a gentle slope.

12:00 Lois comes back again. She has brought home a tub of blackberries she picked from the bushes that grow up round the edge of the football field - yum yum!

12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I get up and we relax with a cup of tea on the couch.Lois is still very tired and she has decided not to attend her church's bible seminar taking place this evening in the town of Brockworth.

18:00 We have dinner and spend the rest of the evening listening to the radio and watching a bit of television. We are just an elderly couple and we know our rights ha ha ha.

We listen to an interesting episode of the radio series, "Word of Mouth", which this week is all about the clichés of football journalism, both on television / radio and in the newspapers.

It is interesting that modern commentators and reporters can turn out to be a bit like poets and use strange poetic expressions to embellish an otherwise bland description: and these poetic expressions quickly become sports journalistic clichés.

For example, in Britain, commentators tend to use poetic collective nouns, such as "a hatful of chances" that a player has had to score a goal, etc. Or "a salvo of goals" or "a 3 goal salvo", etc.

The 3m wide goal area right in front of the goal is called "the corridor of uncertainty" (a particularly beautiful phrase) because if the ball lands in that area the goalkeeper is often uncertain whether he should stay between the goal posts, or run forward and try to grab the ball.

Brazilian commentators are especially poetic. If a player scores a goal by kicking the ball into the top corner of the net, commentators say that the ball was kicked "where the owl sleeps." A goalkeeper who lets in too many goals is described as someone who has "lettuce hands". Good grief, what madness!

It reminds me of Icelandic sagas, where a journalistic description of, for example, a fight to the death between two warriors is interrupted by a poem where names of ordinary people or things are replaced by long poetic expressions. The woman whom the two men are fighting over can suddenly be described as a "ring goddess", etc. for rather mysterious or obscure reasons.

What a crazy world we live in !!!!

21:00 We watch a bit of television. The 5th episode of the 2nd season of "Victoria" is on, all about Victoria's life as a young queen, and about her marriage with Albert, the German prince.

Victoria and Albert visit the French King on an awkward diplomatic mission, but Albert is depressed - his uncle recently told him that he was actually Albert's biological father, which technically made Albert a bastard. Victoria, played by the gorgeous Jenna Coleman, tells Albert that she does not care if he is a bastard or not.

Victoria does not care if Albert is a bastard or not

She cheers him up by giving him loud sex in the French king's castle while her servants giggle outside the bedroom door - good grief, what madness!

Victoria does not care if Albert is a bastard or not, and rightly so. We must face facts: most royal houses have many such cases in their histories. I read the other day that the current Danish queen, Margrethe, and Gorm the Old who founded the Danish dynasty in the 900's do not share any of his genes, at least no more than ordinary Danes do - what madness!

The episode ends with Victoria confiding to Albert that she has become pregnant again (for the 3rd time).

At the end of episode Victoria confides to Albert

that she is pregnant again (for the 3rd time) – oh dear!

Steve, my American brother in law, sent me an email yesterday revealing that the Big Bang Theory's latest season has just started in the United States with another shock pregnancy: Bernadette confides to her friend Penny, and then to her husband Howard, that she is expecting the couple's 2nd child. (This element in the plot became obligatory because of actor Barbara Rauch's latest pregnancy) . Good grief! I just hope that the writers of the series can cope with a new pregnancy so soon after the first one. Poor writers!!!!

22:00 We go to bed - zzzzzzzzz!!!!!!!