Danskcolin: Tirsdag den 19. september 2017

I dag er den 4. dag efter Lois’s øjenoperation for grå stær. Vi går i bad for første gang siden operationen, men hun må ikke vaske håret endnu, i det tilfælde at, at shampoo kommer ind i øjet. Jeg har selv modståd fristelsen til at gå i bad siden sidste fredag. Jeg ville vise solidaritet med stakkels Lois ved at være hendes ”partner i snavs” – jeg er alt hjerte ha ha ha.

10:00 Min ven ”Magyar” Mike kommer, og vi lærer ungarsk i en time. Vi bruger en ny lærebog, Assimils”Ungarsk uden besvær”, som vi for nogle år siden afprøvede.

Assimil: den nye lærebog ”Magyar” Mike og jeg

har besluttet at afprøve igen

Det er umiddelbart klar, at bogen er lidt frankocentrisk, hvilket er lidt usædvanligt. Jeg har gjort lidt forskning på nettet, og opdaget, at Assimil var et fransk selskab, grundlagt i 1929 af en mand, der hed Alphonse Chérel, hvilket lyder meget fransk, ingen tvivl om det. Fransk humor er helt anderledes fra vores, og jeg har svært ved at forstå bogens illustrationer. Men jeg trøster mig selv ved at kigge på den som et to i et kursus – hovedfag i ungarsk og bifag i fransk humor, hvilket lyder meget sjovt.

I dag er jeg glad for at se, at bogens humor bliver lidt mere forståelig, selvom nogle kunne mene, at illustrationen i den nuværende lektion er lidt sexistisk. Vi ser to mænd, der kigger på et vindue, hvor en tilsyneladende nøgen kvinde i silhuet enten sætter sit hår eller viser sine ynder frem til en mand i lejligheden – det er ikke helt klart. De to mænd kommentarer på ungarsk vinduernes smukhed, men underteksten er, at de finder kvinden smuk.

Hvis jeg ville beskrive bogens humor, ville jeg kalde den for ”ejendommelig” – og denne egenskab kan jeg ganske godt lide. Lærebøger på engelsk har tendens til at være meget mere konventionelle.

Dette Assimil-lærebog har for eksempel en samtale mellem en bankkasserer og en bankrøver, der er bevæbnet med et pistol.

Bogens forfatter forklarer præpositionen ”på” (toppen af), men de to eksempler han citerer er ”på (toppen af) bordet” (hvilket er fair nok) og ”på ”toppen af) min kone” (hvilket virker lidt underligt som eksempel, synes jeg).

Der er andre lidt tilfærdelige eksempler på ungarske sætninger: ”Du kan ikke lave bacon ud af en hunde”; ”det er åbenbart, at du lige kommer hjem fra værtshuset” – hvorfor er det åbenbart?; ”poitimanden hopper i vandet” og ”kriminellen går ad til døren”. Lidt underlige eksempler under min mening, specielt for begyndere.

Men jeg holder meget af bogens fransk-stil uforudsigelighed og ejendommelighed – det ved jeg med sikkerhed. Kedelighed er fjenden af fremskridt, når det kommer til at lære fremmedsprog. Jeg har en motto, der hedder ”plads til begejstring”.

11:00 Mike skal af sted. Jeg begynder at tænke på, hvad Lois skal lave til frokost, da jeg pludselig husker, at det nu er mit ansvar. Pokkers!

12:30 Jeg skynder mig ind i køkkenet og laver frokost: beefburger, brød, agurk, og hjemmelavede tomater, agurk og salat – nam nam! Efter frokost går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur. Jeg har for nylig tænkt, at mine eftermiddagslure er ikke gigantiske nok, så jeg beslutter mig for at gøre dem lidt mere gigantiske, hvis muligt. Zzzzzzzz!!!!

16:00 Jeg står op og vi slapper af med en kop te i sofaen. Bagefter går vi en kort tur i nabolaget. Denne er Lois’s første gåtur siden sin øjenoperation, og den går meget godt på trods af den strålende solskin. Der ser ud som om Lois’s øje nu kan klare solskin uden besvær.

Lois’s første gåtur siden sin øjenoperation

Vi kommer hjem. Lois har ondt af mig, og beslutter selv at lave aftensmad, hvilket er lidt af en lettelse for mit vedkommende. Jeg formoder, at hun bliver godt trætte af mine studerende-retter, der er ikke ret fedtfattige – det må jeg indrømme.

18:00 Vi spiser aftensmad og går så småt i gang med at se nogle af de mange tv-programmer vi for nylig har optaget, men ikke set – Lois har for nylig følt sig meget træt om aftenen på grund af sine ”nye” øje, og vi er gået de fleste aftener tidligt i seng, og alle de bedste tv-programmer bliver sendt efter kl 21. Også standarden af programmerne er for nylig gået lidt op, fordi tv-kanalerne er begyndt på deres efterårsplaner.

Vi smækker benene op foran fjernsynet, og ser en stribe programmer – desværre gør vi fejlen at overlade til lige før sengetid en morsom sitcom, der i nat sikkert vil give mig mareridt – yikes!!!!

De viser det første afsnit af den 3. sæson af den morsomme sitcom-serie, W1A, der satiriserer BBC-kanalens egne ledenskab og bureaukrati osv.

For mit vedkommende, mens jeg ser dette utroligt morsomme sitcom, kommer mareridtet pludselig tilbage: mareridten af mit liv, før jeg (for 11 år siden) gik på pension: de forfærdelige endeløse forretningsmøder bag glasskillevægge, de sindssyge ”initativer”, der fik mig til at vride mig af forlegenhed, og (sidst men ikke mindst) det frygtelige åbent kontorlandskab-miljø.

”Stop verden, jeg vil af” var min bøn for 11 år siden, og jeg stod faktisk af i virkeligheden – jeg fik lov til at gå på pension gudskelov, og forlade det vanvid og alt det der lort langt bag mig.

Ian Fletchers ”Fornyelsesgruppes” første møde:

deltagere udveksler mysteriøse ”hello” kort

bare endnu et dumt forretningsmøde går i gang – yikes!!!!

Jeg mindes, at jeg specielt også hadede de ”uformelle møder”, der fandt sted i ”gangbroer” mellem en eller anden del af bygningen. Du godeste, det hele var blevet til et skræmmende mareridt!

En typisk uformel møde på en "gangbro", hvor deltagere

bliver distraheret af forbipasserende - ræk mig lige opkastningspose, Alice!!!

22:00 Vi går i seng – jeg prøver at tømme mit sind for traumatiske minder ha ha ha! Zzzzzzz!!!!

English translation

Today is the 4th day after Lois's eye surgery for cataracts. We go in the shower for the first time since the surgery, but she is not allowed to wash her hair yet, in case shampoo gets into the eye. I myself have resisted the temptation to go in the shower since last Friday. I wanted to show solidarity with poor Lois by being her "partner in filth" - I'm all heart ha ha ha.

10:00 My friend "Magyar" Mike comes and we learn Hungarian for an hour. We are using a new textbook, Assimil's "Hungarian With Ease", which we tried a few years ago.

The new textbook that "Magyar" Mike and I

have decided to try out again

It is immediately clear that the book is a bit francocentric, which is a little unusual. I did some research on the web, and I discovered that Assimil was a French company, founded in 1929 by a man named Alphonse Chérel, which sounds very French, no doubt about that. French humour is completely different from ours and I find it difficult to understand the book's illustrations. But I comfort myself by looking at it as a two-in-one course - majoring in Hungarian and minoring in French humour, which sounds like a lot of fun.

Today, I'm pleased to see that the book's humour is becoming a bit more understandable, although some might think that the illustration in today’s lesson is a little sexist. We see two men looking at a window where an apparently naked woman in silhouette is either doing her hair or displaying her charms to a man in the apartment - it's not entirely clear. The two men comment on the beauty of the windows in Hungarian, but the subtext is that it's the woman they find beautiful.

If I wanted to describe the book’s humour, I would call it "quirky" - and I like this feature. Textbooks in English tend to be much more conventional.

This Assimil textbook, for example, has a conversation between a bank teller and a bank robber who is armed with a gun.

The author of the book explains the preposition "on (top of) ", but the two examples he quotes are "on (top of) the table" (which is fair enough) and "on (top of) my wife" (which seems a little strange).

There are other rather random examples of Hungarian sentences: "You cannot make bacon out of a dog"; "It's obvious that you have just come home from the pub" - why is it obvious?

"The policeman jumps in the water" and "the criminal goes to the door." Rather weird examples in my opinion, especially for beginners.

But I love the book's French-style unpredictability and quirkiness - that's something I know for sure. Boredom is the enemy of progress when it comes to learning foreign languages. I have a motto - "leave room for excitement".

11:00 Mike has to leave. I start thinking about what Lois is going to make for lunch, when I suddenly remember that it is now my responsibility. Damn!

12:30 I hurry into the kitchen and make the lunch: beefburger, bread, cucumber, and homemade tomatoes, cucumber and salad - yum yum! After lunch I go to bed and take a huge afternoon nap. I have been thinking recently that my afternoon naps are not gigantic enough, so I decide to make them a little more gigantic if possible. Zzzzzzzz !!!!

16:00 I get up and we relax with a cup of tea on the couch. Afterwards we go for a short walk in the neighbourhood. This is Lois's first walk since her eye surgery, and it goes very well in spite of the bright sunshine – it looks as if Lois’s eye can cope with sunshine now.

Lois’s first walk since her eye operation

We come home. Lois feels sorry for me and decides to make the dinner herself, which is a bit of a relief for me. I suppose she is getting heartily sick of my student meals, which are not that low in fat - that's something I have got to admit to.

18:00 We have dinner and start watching some of the many television shows we have recently recorded but not seen - Lois has recently felt very tired in the evenings because of her "new eye". We have gone to bed early most nights, and all the best TV shows are broadcast after 9 pm. Also the standard of the programmes has recently gone up a little bit because the TV channels have started on their autumn schedules.

We stick our feet up in front of the television and see a string of programmes - unfortunately, we make the mistake of leaving (till just before bedtime) an amusing sitcom that is going to give me nightmares - yikes !!!!

The first episode is on of the 3rd season of the funny sitcom series, W1A, which satirises the BBC channel's own leadership and bureaucracy, etc.

For me, as I look at this incredibly funny sitcom, the nightmare suddenly returns: the nightmare of my life before I retired (11 years ago): the terrible endless business meetings behind glass partitions, the insane "initiatives" that made me squirm with embarrassment, and, last but not least, the terrible open-plan office environment.

"Stop the world I want to get off" was my prayer 11 years ago, and I actually got off for real - I was allowed to retire thank God and leave that madness and all that crap far behind me.

the first meeting of Ian Fletcher's "Renewal Group":

Participants exchange mysterious "hello" cards

Just another stupid business meeting gets underway - yikes !!!!

I recalled that I also hated the "informal meetings" that took place in "walkways" between various parts of the building. My god, it all had become an scary nightmare!