Wednesday, 8 February 2017

Tirsdag den 7. februar 2017 kl 16:30 til onsdag den 8. februar 2017 kl 16:29

17:30 Lois og jeg spiser aftensmad og bagefter skal vi ud. Lois ønsker at deltage i et bibelseminar, der finder sted i aften i Brockworth, og hun er ikke tilladt at køre bil for tiden på grund af grå stær. Jeg kører hende over til Mari-Ann og Alfs hus og sætter hende af – Mari-Ann og Alf skal køre hende over til Brockworth.

På vej hjem kan jeg igen ikke modstå fristelsen til at køre forbi vores datter Sarahs gamle hus i Leckhampton. Gaden er stille og rolig, og det er mørkt. Jeg tænker på ”vores lille Sarah” (som jeg så blive født i 1977) og jeg tænker på livet, hun nu lever i Australiens strålende solskin og varme – uha! Selvfølgelig er det mørkt der også på det nuværende tidspunkt. Den er kvart i tre om morgenen, og Sarah går ikke på arbejde i dag. Hun har en fridag, så hun kan hjælpe Francis, sin mand, med at flytte familiens største møbler ind til deres nye hus i Leederville, en pæn forstad til Perth. De har en travlt dag forude – ingen tvivl om det!!!

19:00 Jeg kommer hjem. Jeg har lidt alenetid, og bruger resten af aftenen på at lytte til radio og se lidt fjernsyn.

Jeg hører et interessant radioprogram, ”Fra mund til mund”, der handler om kæledyr, populære kæledyr navne gennem århundrederne, hvordan vi kategoriserer dem – som kæledyr, skadedyr, mennesker (gennem antropomorfismen), potentiel mad osv – du godeste!.


Tilsyneladende er det kæledyrs vigtigste funktion at hjælpe gamle ægtepar (der måske alligevel ikke længere taler ret meget med hinanden på grund af en overflod af intimitet eller lignende) med at bilægge striden efter et skænderi.  Én af parterne kan signalere, at striden nu er slut, ved at bryde tavshed og sige for eksempel, at ”hunden ser sulten ud” eller én eller anden lignende intetsigende bemærkning, der henviser til et kæledyr.

Notat til mig selv: det må jeg fortælle Lois om, når hun kommer hjem. Vi skændes og slås med hinanden hver aften ha ha ha, og vi kunne måske signalere fred og forsoning til hinanden ved at henvise på én eller anden måde til Minx, Alisons kat, som vi passer på mens Alison, vores ældste datter opholder sig i København. "Minx ser lidt træt ud igen" ville være et godt bemærkning - hun ligger og sover hele aftenen på Lois's skød - du godeste!

20:00 Jeg åbner for fjernsynet og se en interessant dokumentarfilm, der handler om fitness.


Det er rart at høre bekræftelse af det, jeg altid har mistænkt, dvs, at vægttab er 80% kost og kun 20% motion.

Denne unge kvinde har tabt 3 sten (42 pund) på 5 måneder

Mange af programmets anbefalinger er ikke egnede til gamle krager som Lois og mig, men jeg er fristet til at afprøve en mild version af HIIT (høj intensitet interval træning), når jeg hopper op på min kondicykel. Jeg kunne måske cykle i fem minutter ved lav intensitet, for at varme musklerne op, og derefter skiftes til at cykle i 45 sekunder ved høj intensitet og i 15 minutter ved lav intensitet. Men det er jeg ikke helt sikker på. Du godeste! Men bare på en mild måde, som altid. Alderdommen er ikke for tøsedreng – ingen tvivl om det!!!!!



HIIT – høj intensitet interval træning

22:00 Lois kommer hjem. Hun ser meget træt ud – du godeste! Der har været en række problemer med bibelseminaret, hun deltog i. Seminaret finder sted i et medborgerhus i Brockworth, men da Lois og andre kirkemedlemmer ankom til medborgerhuset, fandt de, at døren til seminarrummet var blevet låst.

De ringede til medborgerhusets sikrehedsrepræsentant, men det tog ham næsten en time at ankomme. I mellemtiden havde gruppen besluttet at holde seminaret i medborgerhusets køkken, hvilket var mere hyggeligt (fx deltagerne stillede flere spørgsmål end sædvanligt), men de måtte klare sig uden computere osv. Du godeste! Medborgerhusets myndigheder er fuldstændigt inkompetente – det har jeg ikke nogen tvivl om! Lois’s kirken overvejer for tiden at flytte seminarerne til det lokale bibliotek i stedet. Du godeste – sikke en skør verden vi lever i !!!!

22:15 Jeg går i seng. Men Lois trænger til at slappe af og geare ned efter aftenens stimulerende seminar. Stakkels Lois!!!!

Som sædvanligt anbefaler jeg et par tv-programmer, der efter min mening er egnede til formålet, to gamle sitcoms fra 1980’erne: ”Yes Minister”, der laver sjov med engelske embedsmænd, og ”Allo Allo”, der laver sjov med det besatte Frankrig, den tyske hær, den franske modstandsbevægelse, britiske agenter og alle klicheerne af den anden verdenskrig i bøger, film, og teaterstykker. Gordon Kaye, der spillede hovedrollen som en liderlig fransk caféejer, døde desværre for et par uger siden.


23:00 Zzzzzzz!!! Jeg vågner ikke, da Lois hopper op i sengen til mig. Zzzzzzzz!!!!

04:00 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtest.


Jeg kigger lidt på internettet. Jeg finder Morten Ingemanns seneste tegneseriestribe. Du godeste! Jeg får lidt af et chok, da jeg ser den – det ved jeg med sikkerhed!

Danskeren Ingemann er min yndlingstegner  – ingen tvivl om det! Han har mange egenskaber, som er et must med mig og en stor plus. Han interesserer sig meget for grimme, overvægtige, midaldrende eller ældre folk, de slags mennesker, som de fleste tegnere sjældent giver opmærksomhed til.

Jeg må indrømme at Ingemanns seneste stribe er mere tragisk, end komisk, men den fremviser et voksende problem, der rammer mange danske ældre ægtepar:  så ofte har kvinden holdt sig ung på forskellige måder – for det meste ved hjælp af plastikkirurgi, mens manden har ikke holdt trit med hende. Han er blevet gammel, rynket og runk, og han lægger sandsynligvis sine tænder i et glas vand på natbordet om natten – uha! Resultatet er en masse ulykkelighed og frustration – det må vi ikke springe over!

I Ingemanns stribe ser vi en ældre ægtepar, der ligger i sengen. Manden mindes sin kone om, at hun lovede, at hun ville elske ham i hele livet. Men kvinden, der stadig har perfekt hud og hvad ligner to store, faste bryster, svarer med rette, at hun regnede ikke med, at han blev så gammel. Det er klart, at hun ikke er frisk på noget frækt i aften – ingen tvivl om det!!!!

Ingemanns budskab er entydigt: det er på høje tid, at middelaldrende danske mænd begynder at overveje plastikkirurgi og holde trit for første gang med deres ungdommelige koner – penge er ikke underordnede for et godt liv – det ved jeg med sikkerhed!!!!

07:45 Jeg skynder mig ind i køkkenet og laver to kopper te. Jeg tager dem med op i soveværelset og kryber tilbage i sengen til Lois. Vi drikker teen og står op. Vi spiser morgenmad.

08:30 Jeg går i gang med at rydde op og støvsuge i stuen, spisestuen og på trappen, fordi vores U3A danske gruppens næste møde finder sted i eftermiddag hos os. Det er heldigt, at Ross i fredags kom og rensede gulvtæppet i stuen. Nu kan Lois og jeg ranke ryggen og se medlemmerne og os selv i øjnene, og sige ”Vi er, hvad vi er!” !!!!!”.

10:30 Jeg går en kort tur i nabolaget. Min rute: Dybegade, Højgade, gennem kirkegården og tilbage igen via Møllegade og Borgergade. På vej kigger jeg ind i det lokale apoteket og henter mine blodtrykpiller. Dybegade og Højgade er stadig lukket for trafik, og vejearbejdet er i fuld gang.

11:00 Jeg kommer hjem og vi blader gennem 5 sider af vores nye danske kriminovelle, ”Forbundet”, af Gittemie Eriksen, som vi skal læse i eftermiddag sammen med vores danske gruppe.

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur – zzzzzzz!!!!!

13:30 Jeg står op og forbereder mig på vores danske gruppes møde.

14:30 Gruppens medlemmer ankommer. Jeg udfordrer dem til endnu en ordforrådtest, og bagefter læser vi endnu 4 sider af vores nuværende kriminovelle, ”Forbundet”. Efter 3 dødsfald i de første 2 sider, har vi ikke flere dødsfald på siderne 3-7, men vi har måske noget endnu mere interessant: en verdenskendt dansk skuespillerinde, der synes at være gravid, og der er 3 mulige fædre – én af dem er englænder. Saftigt!

16:00 Gruppens medlemmer skal til af sted. Lois og jeg slapper af med en kop te i sofaen.



English translation

18:00 Lois and I eat dinner and afterwards we have to go out. Lois wants to attend a Bible seminar taking place tonight in Brockworth, and she is not allowed to drive for the time being because of cataracts. I drive her over to the Mari-Ann and Alf's house and drop her off - Mari-Ann and Alf are going to drive her over to Brockworth.

On the way home, I again cannot resist the temptation to drive past our daughter Sarah's old house in Leckhampton. The street is quiet and still, and it is dark. I think of "our little Sarah" (who I saw being born in 1977)  and the life she now lives in Australia's bright sunshine and warmth - oh dear! Of course it's dark there too at this actual moment. It is a quarter to three in the morning, and Sarah is not going to work today. She has a day off, so she can help Francis, her husband, move the family's largest items of furniture into their new house in Leederville, a nice suburb of Perth. They have a busy day ahead - no doubt about it !!!

19:00 I get home. I have a little alone time, and spend the rest of the evening listening to the radio or watching TV.

I hear an interesting radio program "Word of Mouth," which is about pets, popular pet names through the centuries, how we categorize them  - as pets, pests, people (ie through anthropomorphism), potential food etc. - my god!.


Apparently, pets' main function is to help old couples (who may in any case no longer talk much to each other because of a glut of intimacy, or the like) to put aside conflict after an argument. One of the parties can signal that the conflict is now over, by breaking the silence and saying for example "the dog looks hungry" or some similar bland remark referring to a pet.

Memo to self: I must tell Lois about that when she comes home. We argue and fight with each other every night ha ha ha, and we could maybe signal peace and reconciliation to each other by referring in one way or another to Minx, Alison's cat, “whom” (anthropomorphism) we are looking after while Alison, our oldest daughter is living in Copenhagen. "Minx looks a bit tired again" would be a good remark - she sleeps all evening on Lois's lap - my god!

20:00 I switch on the television and see an interesting documentary about fitness.


It's nice to hear confirmation of what I have always suspected, namely that weight loss is 80% diet and only 20% exercise.

This young woman has lost 3 stone (42 pounds) in 5 months

Many of the program's recommendations are not suitable for old crows like Lois and me, but I'm tempted to try a mild version of HIIT (high intensity interval training) when I jump up on my exercise bike. I could maybe ride for five minutes at low intensity to warm up the muscles, and then switch between cycling for 45 seconds at high intensity and for 15 minutes at low intensity. But I'm not quite sure. My God! But just in a mild way, as always. Old age ain't for sissies - no doubt about that !!!!!


HIIT - high intensity interval training

22:00 Lois comes home. She looks very tired - my god! There have been a number of problems with the Bible seminar she attended. The seminar always takes place in a community center in Brockworth, but when Lois and other church members arrived at the community center tonight, they found that the door to the seminar room had been locked.

They called the community center's security officer, but it took him almost an hour to arrive. Meanwhile, the group had decided to hold the seminar in the community center's kitchen, which was more cozy (eg participants asked more questions than usual), but they had to do without computers etc. My god! The community centre authorities are completely incompetent - I have no doubts about that! Lois's church is currently considering moving the seminars to the local library instead. My god - what a crazy world we live in !!!!

22:15 I go to bed. But Lois needs to relax and unwind after the evening's stimulating seminar. Poor Lois !!!!As usual, I recommend a few television programs that I think are suitable for the purpose, two old sitcoms from the 1980s: "Yes Minister" which makes fun of English civil servants, and "Allo Allo", which makes fun of occupied France, the German army, the French resistance, British agents and all the cliches of the second World War in books, films and plays. Gordon Kaye, who played the role of a horny French café owner sadly died a few weeks ago.


23:00 Zzzzzzzz !!! I do not wake up when Lois hops into bed with me. Zzzzzzzz !!!!

04:00 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests.


I take a little look at the Internet. I find Morten Ingemann's latest comic strip. My God! I get a bit of a shock when I see it - I know that for sure!

The Dane Ingemann is my favorite cartoonist - no doubt about it! He has many properties that are a must with me and a big plus. He is very interested in ugly, overweight, middle-aged or older people, the kind of people that most artists rarely give attention to.

I must admit that Ingemann's latest strip is more tragic than comic, but it presents a growing problem that affects many Danish elderly couples: so often the woman has kept herself young by different methods - mostly through plastic surgery, while the man has not kept pace with her. He has become old, wrinkled and shrivelled, and he probably puts his teeth in a glass of water on the bedside table at night - oh dear! The result is a lot of unhappiness and frustration - we must face facts here!

In Ingemann's strip we see an elderly couple lying in bed. The man reminds his wife that she promised that she would love him for their whole lives. But the woman who still has perfect skin and what look like two large, firm breasts, answers with good reason that she did not expect him to start looking so old. It is clear that she is not up for anything saucy tonight - no doubt about that !!!!

Ingemann's message is unambiguous: it is high time that middle-aged Danish men start considering cosmetic surgery andperhaps for the first time try to keep pace with their youthful wives - money should be no object if you want a good life - I know that for sure !!!!

07:45 I hurry into the kitchen and make two cups of tea. I take them up to the bedroom and crawl back into bed with Lois. We drink the tea and get up. We eat breakfast.

8:30 I begin to clean up and vacuum in the living room, dining room and on the stairs because our U3A Danish group's next meeting is taking place here this afternoon. It is fortunate that Ross came on Friday and cleaned the carpet in the living room. Now, Lois and I can hold our heads up and look members and ourselves in the eye and say, "We are what we are!" !!!!! ".

10:30 I go for a short walk in the neighborhood. My route: Dybegade, Højgade, through the churchyard and back again via Møllegade and Borgergade. On the way I pop into the local pharmacy and get my blood pressure pills. Dybegade and Højgade are still closed to traffic and the road works are in full swing.

11:00 I come home and we flip through 5 pages of our new Danish crime novel, "Connected", by Gittemie Eriksen, which we are going to read this afternoon with our Danish group.

12:30 We eat lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap - zzzzzzz !!!!!

13:30 I get up and prepare for our Danish group's meeting.

14:30 Group members arrive. I challenge them to another vocabulary test, and afterwards we read 4 pages of our current crime fiction short story, "Cursed". After 3 deaths on the first two pages, we do not have any more deaths on pages 3-7, but we may have something even more interesting: a world-renowned Danish actress who seems to be pregnant, and there are 3 possible fathers - one of them is an Englishman. Juicy!

16:00 The group's members have to go home. Lois and I relax with a cup of tea on the sofa.

No comments:

Post a Comment