Wednesday, 5 April 2017

Tirsdag den 4. april 2017 kl 16:30 onsdag den 5. april 2017 kl 16:29

17:00 Vince, en lokal havemand, har besøgt os tidligere på dagen for at rive græsset over, fjerne mosset, sætter frø i de bare pletter osv. Han har bedt os om, at vande de bare pletter, delvis for at forhindre fugle i at æde græsfrøene.

Vi går ud i forhaven og baghaven at vande vores 5 græsplæner. Det er ikke ret varmt for tiden, og vi håber, at nabolagets fugle allerede er begyndt at slå sig ned i sine reder for aftenen. Måske har de allerede fået nok mad og de glæder sig til en rolig aften i reden med deres mager, kvidrende om dagens vigtigste begivenheder og nyheder osv. Lad os håbe på det!

18:00 Vi spiser aftensmad. Vi får et telefonopkald fra Brian, Lois’s fætter, der bor i Bournemouth. Brian og Ruth, hans kone, ville gerne bo hos os to nætter fra torsdag til lørdag. Ruths bror, John, døde desværre for nylig og hans begravelse er bestemt til torsdag i Thornbury, en lille by, der ligger lidt uden for Bristol.

Ruth og Brian ønsker ikke at tage lige efter begravelsen hjem til Bournemouth – de siger, de hellere vil tilbringe ”to rolige dage hos os”. Du godeste! Hvad de kalder ”to rolige dage” vil ikke være rolige dage for Lois’s og mit vedkommende. Jeg kan ikke undgå at bemærke, at Ruth og Brian altid har for vane at komme enten uventet eller med næsten uden varsel – du godeste! Og hver gang går Lois og jeg i panik. I morgen skal vi rydde op i Sarahs gamle værelse, der er blevet til mit personlige mini-motionscenter (kondicykel, vægter osv – du godeste!). Pokkers!

Ruth og Brian er begge to natteravne, mens Lois og jeg er morgenmennesker. Og Ruth kan ikke holde op med at snakke. Vi har ondt af Brian, staklen!!!

21:00 Vi ser lidt fjernsyn, en interessant dokumentarfilm, der handler om den surrealistiske bevægelse, der startede i 1920’erne i Paris. Programmets vært er den charmerende psykoterapeut, Philippa Perry.


For mit vedkommende er det mest interessante aspekt af den surrealistiske bevægelse de tidlige surrealisters utrolige selskabelighed. De kunne godt lide at gå alle sammen her og der, og når de bliver fotograferet, sidder eller stå de altid i en stor gruppe af andre surrealister. Det minder mig om fotoer af mange fodboldhold, for eksempel.
                                                    



Surrealister - meget selskabelige dag ind dag ud!!!

Når det kommer til selskabelighed, tænker jeg altid på den store gruppe bryllupsgæster i Emile Zolas roman, ”L’Assommoir”, der kommer ind i Paris efter brylluppet, for at kigge på byens seværdigheder.


en stor gruppe bryllupsgæster kommer ind i Paris
for at kigge på byens seværdigheder – uha!

De beslutter endelig at besøge Louvre-museet, men de farer vildt og vandrer i flere timer fra sal til sal (og tilbage igen), mens de prøver at finde udgangen. Og de skal konstant tage blikket fra alle de frække billeder og statuer – du godeste, hvor pinligt!!!!

Gruppen farer vildt i museet, og vandrer i flere timer fra sal til sal. 
De skal konstant tage blikket fra alle de frække billeder
 – du godeste, hvor pinligt!!!

Jeg er lidt overrasket at høre, at disse tidlige surrealister var så selskabelige. De tilbragte tilsyneladende størstedelen af hverdagen i selskab med hinanden, diskuterende deres seneste ideer. Hvornår fandt de tid til at male og skrive?

Det er faktisk ikke godt for produktiviten og kreativiteten at være altid i selskab med andre – ifølge en ny undersøgelse, som den indflydelsesrige amerikanske nyhedswebsted, The Onion, rapporterer, er det bedre at købe et isoleret, stråtaget sommerhus på den skotske eller irske kyst, og bo der alene, uden andet møbel, end et skævt gammelt skrivebord, og en gammel hestehårmadras på gulvet.

En typisk ensomt sommerhus på den skotske eller irske
kyst – en produktiv option, de fleste surrealister desværre gik glip af!!!

Med nogle ekstra faktorer, for eksempel lyden af bølgerne, der bryder mod klipperne, den salte duft af hav i næseborene, lidt natarbejde med lyset fra en enkelt lanterne, kan det hele øge produktiviteten med 40% - du godeste!

Intet under, at disse surrealister over en hel karriere skabte næsten intet andet, end noget skrammel!!!!

22:00 Vi går i seng. Jeg læser 11 sider af min sengetidbog, ”Indsamlede digte af John Betjeman”, en julegave fra Lois, før jeg glider over i søvnen – zzzzzzz!!!!

02:00 Radioen i køkkenet tænder af sig selv, og vækker Lois og mig. Pokkers! Jeg går ned ad trappen og slukker den. Det samme skete for nogle måneder siden, og jeg opdagede, at der var ikke ingen poltergeist -  enten Lois eller jeg må have tændt for alarmen ved en fejl. Du godeste, det tager mig 30-60 minutter at falde tilbage i søvn – pokkers!

05:30 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtester.


08:00 Jeg dasker ind i køkkenet og laver to kopper te. Jeg tager dem med op i soveværelse og kryber tilbage under dynen til Lois. Vi drikker teen og står op. Vi spiser morgenmad.

09:30 Jeg rydder op og støvsuger hele huset. Vores U3A danske gruppes næste møde finder sted i eftermiddag hos os, og i morgen kommer Lois’s fætter, Brian, og Brians kone, Ruth, for at bo nogle dage hos os.

10:30 Jeg går i gang med at læse de først 100 linjer af ”Ancrene Wisse”, en bog skrevet på middelengelsk først i 13. århundrede af en kanon i kirken: bogen indeholdt anvisninger og oplysninger til 3 kvinder, der gerne ville blive til eremitter. Bogen lyder ikke ret spændende, men vi får se!

Disse første 100 linjer kredser for det meste om, at det er vigtigt ikke at være doven. Bogens forfatter fortæller kvinderne (de kommende eremiter), at hvis man er doven og ikke beskæftiger sig med gode gerninger, finder djævlen en masse slemme ting man kan gøre i stedet, hvilket lyder meget sjovere, synes jeg!

13:00 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en kort eftermiddagslur.

14:00 Jeg står op og forbereder mig på vores danske gruppes møde.

14:30 Gruppens medlemmer dukker op og vi lærer dansk i 90 minutter. Vi læser de næste 10 sider af vores danske novelle, ”Forbandet”, af Gittemie Eriksen. Jeanette, vores danske veninde, kan desværre ikke komme i dag – hun har en tid hos tandlægen, så derfor bliver vores dårlige udtale ikke rettet og vi kan ikke stille hende spørgsmål om dansk bureaukrati – bogens helt, landbetjent Janson, kan slå ofrenes og potentielle ofrenes navne, adresser, telefonnumre, ”cpr-numre” op i en mystisk ”register”. Vi spekulerer på, hvad denne register består af.

dansk bureaukrati: hvad for fanden er en cpr-nummer?
(Kom tilbage, Jeanette, alt er tilgivet!!!!)

16:00 Mødet er slut, og gruppens medlemmer skal af sted. Lois og jeg slapper af med en kop te i sofaen.

English translation

17:00 Vince, a local gardener, has visited us earlier in the day to rake over the grass, remove the moss, put seeds on the bare patches and so on. He has asked us to water the bare patches, partly to prevent birds eating the grass seeds.We go out into the front yard and backyard, watering our 5 lawns. It is not that warm at the moment and we are hoping that the neighborhood birds have already begun to settle in their nests for the evening. Maybe they have already had enough food and are looking forward to a quiet evening in the nest with their mate, chirping about today's most important events and news and so on. Let us hope so!

18:00 We eat dinner. We get a phone call from Brian, Lois's cousin who lives in Bournemouth. Brian and Ruth, his wife, would like to stay with us for two nights from Thursday to Saturday. Ruth's brother, John, unfortunately died recently and his funeral is fixed for Thursday in Thornbury, a small town situated just outside of Bristol.

Ruth and Brian do not want to go straight home to Bournemouth after the funeral - they say they would rather spend "two quiet days with us." My Goodness! What they call "two quiet days" will not be quiet days for Lois and me. I cannot help but notice that Ruth and Brian always have a habit of coming to us either unexpectedly or almost without notice - my goodness! And every time Lois and I go into panic mode. Tomorrow we will have to clean up Sarah's old room, which has become my personal mini-gym (exercise bike, weights, etc. - my goodness!). Damn!

Ruth and Brian are both night owls, while Lois and I are early risers. And Ruth cannot stop talking. We feel sorry for Brian, poor thing !!!

21:00 We see little television, an interesting documentary about the surrealist movement that started in the 1920s in Paris. The program's host is the charming psychotherapist Philippa Perry.


For me, the most interesting aspect of the surrealist movement is the early surrealists' incredible sociability. They liked to go here and there all together, and when they are photographed, they are always sitting or standing in a large group of other surrealists. It reminds me of the photos of many football teams, for example.


The early surrealists - very gregarious day in day out !!!!

When it comes to socializing, I always think of the large group of wedding guests in Emile Zolas novel "L'Assommoir" who come into Paris after the wedding to look at the city's sights.

wedding party: a large group of wedding guests come into Paris
to look at the sights - oh dear!

They finally decide to visit the Louvre Museum, but they get lost in the museum, wandering for hours from floor to floor (and back again) as they try to find the exit. And they have constantly to aver their gaze from all the naughty pictures and statues - my God, how embarrassing !!!! The group gets lost in the museum, and walk for hours from floor to floor.They have to constantly avert their gaze from all the naughty pictures - my God, how embarrassing !!!

I'm a little surprised to hear that these early surrealists were so gregarious. They seemingly spent the majority of their everyday life in each other's company, discussing their latest ideas. When did they find time to paint and write?

It's actually not good for productivity and creativity to be always in the company of others - according to a new study reported by the influential US news website The Onion, it is better to buy an isolated thatched cottage on the Scottish or Irish coast, and stay there alone, without any furniture other than a crooked old desk, and an old horsehair mattress on the floor.

A typical lonely cottage on the Scottish or Irish coast
- a productive option that most surrealists sadly missed out on !!!

With certain additional factors, for example the sound of waves crashing against the rocks, the salty scent of the ocean in the nostrils, a little night work by the light of a single lantern, the whole coastal experience can increase productivity by 40% - my goodness!

No wonder the Surrealists created almost nothing over their entire careers, apart from a load of junk !!!!

22:00 We go to bed. I read 11 pages of my bedtime book, "Collected Poems of John Betjeman," a gift from Lois, before I drift off to sleep - zzzzzzz !!!!

02:00 The radio in the kitchen turns on by itself, and awakens Lois and me. Damn! I go down the stairs and turn it off. The same thing happened a few months ago, and I discovered that it was not a poltergeist - either Lois or I must have turned on the alarm by mistake. My goodness, it takes me 30-60 minutes to go back to sleep - damn!

05:30 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests.


08:00 I shuffle into the kitchen and make two cups of tea. I take them up to the bedroom and crawl back under the covers with Lois. We drink the tea and get up. We eat breakfast.

9:30 I clean up and vacuum the entire house. Our U3A Danish group's next meeting is taking place here this afternoon, and tomorrow Lois's cousin, Brian, and Brian's wife, Ruth, are coming to stay a few days with us.

10:30 I begin to read the first 100 lines of "Ancrene Wisse," a book written in Middle English in the early 13th century by a canon of the church: the book contained instructions and information to three women who wanted to become hermits. The book does not sound very exciting, but we will see!

These first 100 lines revolve mostly around the fact that it is important not to be lazy. The author tells the women (the future hermits) that if they are lazy and not engaged in good works, the devil finds a lot of bad things they can do instead, which sounds much more fun, I think!

13:00 We have lunch and afterwards I go to bed and take a short afternoon nap.

14:00 I get up and prepare for our Danish group's meeting.

14:30 Group members show up and we learn Danish for 90 minutes. We read the next 10 pages of our Danish short story, "Cursed" by Gittemie Eriksen. Jeanette, our Danish friend cannot come today - she has an appointment with the dentist, so therefore our bad pronunciation is not corrected and we cannot ask her questions about Danish bureaucracy - the book's hero, village constable Janson, can look victims' and potential victims' names, addresses, phone numbers, "cpr numbers" up in a mysterious "register". We wonder what this register consists of.

Danish bureaucracy: what the hell is a cpr number?
(Come back, Jeanette, all is forgiven !!!!)

16:00 The meeting is over, and the group's members have to go. Lois and I relax with a cup of tea on the sofa.


No comments:

Post a Comment