Danskcolin: Onsdag den 3. januar 2018

04:00 Jeg lovede Lois i går aftes i sengen, at jeg i dag ville hjælpe hende med vores spritnye ”umulige” puslespil. Derfor er jeg nødt til at stå tidligt op i dag så jeg har tid til at gøre mine andre opgaver: at læse endnu 4 vers af et middlengelsk digt ”Perle”, der blev skrevet sidst i det 14. århundrede – Lyndas U3A ”Making of English” gruppe holde sit månedlige møde den 5. januar, og ”Perle” er gruppens nuværende projekt.

Forfatteren har mistet sin ”perle” – en kvinde. Er det en eks-kæreste eller måske sin kone? Det er ikke helt klart. Jeg har på fornemmelse, at ”perlen” kan henvise til hvad eller hvem som helst vi har mistet, som er meget værdifuldt for os.

I det 5. og 6. vers står og græder forfatteren i den pæne have, hvor hans perle er begravet, og han er lidt ulykkelig, for at sige mildt – du godeste, han er sikke et pivehoved, ingen tvivl om det!!!!! Heldigvis falder manden i søvn, og han drømmer, han er i en endnu pænere have, en himmelig, hvor alt ser meget lyst ud.

I det 9. og 10. vers begynder manden at gå en tur i denne superpæne have, indtil han når til en dejlig bæk. Igen er alt, han kigger på, meget lyst og strålende – det hele begynder at blive lidt monotont efter min mening!!!

Forfatteren går en tur i en superpæn have, indtil han når

til en mysteriøs bæk, hvor han ser sin afdøde ”perle” på den anden side

Jeg ser en stribe af interessante ord, og jeg gør lidt forskning på nettet. Jeg finder ud af, at det moderne engelske ord ”dearth” (derthe på middelengelsk) engang havde to adskilte betydninger: den første, en mangel på et eller andet, og den anden, glans eller pragt. Vi bruger ordet i dag selvfølgelig kun i den første betydning.

Men der er en forbindelse mellem de to tilsyneladende anderledes betydninger. Ordet betød oprindeligt ”at være dyrt”: dyre ting er sædvanligt herlige. Men ting har tendens til at være dyre, når der er en mangel på dem. Simples!!!

første del af digtets 10. vers,

der indholder ordet ”derthe” i betydningen af glans eller pragt.

Du godeste, sikke et vanvid!!!!

07:00 Jeg kryber stille og roligt tilbage op ad trappen og lægger mig ned i Sarahs gamle seng, så jeg ikke forstyrer Lois, der stadig ligger og søver i vores normale seng.

08:30 Jeg skynder mig ind i køkkenet og laver 2 kopper te. Jeg tager dem med op til vores soveværelse og hopper tilbage op i sengen til Lois. Vi drikker teen og står op.

10:00 Vi går hen ind i landsbyen. Vi er pludselig blevet klar over, at vi har ikke betalt Waghornes, den lokale slagterforretning, for kalkunen, pølser og bacon, de leverede til os den 23. december. Det hele beløb sig til 40£.

Waghornes i lykkeligere tider

Når vi nærmer os til forretningen, får vi lidt af et chok, for at sige mildt. Døren er låst, butikken ser tom ud, og plakaterne osv er forsvundet fra udstillingsvinduerne. Vi håber på, at forretningen ikke er gået konkurs på grund af vores ubetalte regning.

Lad os håbe på, at butikken vil åbne igen næste uge: måske er den lukket kun julen og nytåret over. Men det er lidt mærkeligt, at der er ingen plakat på døren med information om genåbningen osv. Hvis butikken er gået konkurs, vil det hele være et stort tab for landsbyen: bortset fra Waghornes, er det sandt, at der findes postkontoret, apoteket, to nærbutikker og 3 pubber, hvilket ikke lyder ret dårligt. Men Waghornes solgte kød brød og ost produkter af høj kvalitet – landsbyens befolkning ville komme til at savne dem, ingen tvivl om det.

Men ubetalte regninger kan være et stort problem for små forretninger. Jeg fandt i morges Morten Ingemanns seneste tegneseriestribe på nettet. Du godeste! Jeg fik lidt af et chok.

Danske Ingemann er min yndlingstegner – ingen tvivl om det! Han interesserer sig især for grimme, overvægtige, midaldrende eller ældre folk, de slags mennesker, som de fleste tegnere sjældent giver opmærksomhed til.

Danske Morten Ingemann, min yndlingstegner.

Vi ser to midaldrende kvinder, der er lidt på retur, sidde og snakke i et motionscenter: de har måske lavet nytårsforsætter for 2018, men de bevæger sig ikke ret meget, for at sige mildt!

Den ene kvinde spørger den anden, om det har vært en god jul. Men den anden kvinde svarer, hun har haft lidt problemer med en glarmester. Han har været tosset over, at hun ikke havde betalt for sine nye termovinduer. Så sagde hun, at der stod i annoncen, at vinduerne havde betalt sig selv efter et år.

Jeg har diskuteret denne tegnestribe med Lois, og vi er enige i, at kvinden har et godt argument. Annoncen blev dårligt udarbejdet, og vi tror ikke, hvis sagen kom til retten, at der ville være en enkelt jury i landet, der ville give sagsøgeren medhold.

11:30 Vi kommer hjem og bruger ca. 1 time på at arbejde på vores spritnye puslespil, men efter ca. 45 minutter begynder vi at føle os lidt dårligt tilpas, så stopper vi og spiser frokost.

en charmerende computer-genereret rød baggrund fremhæver mine indsatser:

jeg prøver at hjælpe Lois med at lægge nogle af brikkerne

af mennesker i billedets øverste halvdel (banegården i krigstid)

men mine resultater er ynkelige – uha!

13:00 Frokost i stuen og bagefter gigantisk eftermiddagslur i soveværelset.

18:00 Aftensmad i stuen igen. Spisebordet i spisestuen er ubrugeligt på grund af vores 25% færdig puslespil. Vil dette mareridt aldrig ende??!!!!

Vi ser lidt fjernsyn. De viser en juleversion af University Challenge, én af de få programmer, der ikke er egnede til meget dumme mennesker.

TuesUC

I den normale version af denne quiz, ser vi to hold der begge repræsenterer ét eller andet universitet, og begge hold består af nuværende studerende. I juleversionen består begge hold af ”kendte” kandidater, der læste noget før i tiden på det pågældende universitet, i stedet for nuværende studerende.

I aften dyster 4 ”kendte” kandidater fra Keble College, Oxford mod 4 ”kendte” kandidater fra St Johns College, Cambridge i quizzens første semifinale.

Lois og jeg genkender desværre kun 1 af disse 8 ”kendisser”: Frederic Raphael, en amerikansk-født og engelsk-uddannet forfatter.

Vi kan godt lide denne quiz. Vi plejer at prøve at besvare spørgsmålene, før de 8 ”hjerner” gør det, for at bevise, at vi ikke endnu lider af demens ha ha ha.

Og i aften er vi meget succesfulde igen, selvom vi siger det selv. Lois er meget dygtig i sær til generel viden, historie, litteratur, madlavning. Og jeg kan ofte svare spørgsmåler om matematik og sprog. Jeg tror, vi kunne give disse 8 hjerner noget for pengene, ingen tvivl om det (selvom vi siger det selv).

For mit vedkommende er jeg lidt overrasket, at ingen af de 8 hjerner kan besvare dette spørgsmål, i sær i betragting af, at unge Anne-Marie Imafodon (Keble) for nylig erhvervede en bachelorgrad i matematik og computervidenskab: Hvilket enkelt bogstav i alfabetet forbinder den SI-afledte enhed for elektrisk kapacitans, nummer 15 i det hexadecimale talsystem, og den letteste af halogenelementerne?

Hvordan kan man erhverve en nylig bachelorgrad i matematik og computervidenskab, uden at vide at nummer 15 i det hexadecimale talsystem er bogstavet F????

22:00 Vi føler os meget selvtilfredse og selvgode. Vi går i seng. Jeg læser 12 sider af mine sengetidbog, ”The Quantum Astrologers Handbook”, før jeg glider over i søvnen – zzzzzzzz!!!!!

English translation

04:00 I promised Lois last night in bed that I would help her today with our brand new "impossible" jigsaw puzzle.

That's why I have to get up early today so I have time to do some of my other tasks, including: reading another 4 verses of a medieval poem "Pearl" written in the late 14th century - Lyndas U3A "Making of English "group holds its monthly meeting on January 5, and "Pearl "is the group's current project.

The author has lost his "pearl" - a woman. Is it an ex-girlfriend or maybe his wife? It is not clear. I have the feeling that the "pearl" can refer to anyone or anything we have lost, when the something/someone was very valuable to us.

In the 5th and 6th verse, the author is weeping in the nice garden where his "pearl" lies buried, and he is a bit unhappy, to put it mildly - my god, he is quite a whinger, no doubt about that !!! Fortunately, the man falls asleep, and he starts to have a dream where he is in an even nicer garden, a heavenly one, where everything looks very bright.

In the 9th and 10th verse, the man goes off on a walk in this super-lovely garden until he reaches a nice brook. Again everything he looks at is very bright and brilliant - it all starts to get a bit monotonous in my opinion !!!

The author goes for a walk in a very nice garden until he reaches

a mysterious brook where he sees his deceased "pearl" on the other side

I see a bunch of interesting words, and I do a little research online. I find that the modern English word "dearth" ('derthe' in Middle English) once had two distinct meanings: the first one, a lack of something, and the second one, a "splendor". We still use the word today, of course, but only in the first sense.

But there is a connection between the two apparently different meanings. The word originally meant "to be dear or expensive": expensive things are usually splendid. But things tend to be expensive when there is a lack of them. Simples !!!

The first part of the 10th verse of the poem,

with my modern English translation in red.

The verse contains the word "derthe" in the sense of splendor.

Good grief, what madness !!!!

07:00 I creep quietly back up the stairs and lie down in Sarah's old bed, so I do not disturb Lois, who is still asleep in our normal bed.

08:30 I hurry down to the kitchen and make 2 cups of tea. I bring them up to our bedroom and jump back into bed with Lois. We drink the tea and get up.

10:00 We walk into the village. We have suddenly realised that we did not pay Waghorne's, the local butcher shop, for the turkey, sausages and bacon they delivered to us on 23 December. The whole bill came to about £40.

Waghorne's in happier times

As we get near the shop, we get a bit of a shock, to put it mildly. The door is locked, the shop looks empty, and the posters etc. have disappeared from the shop windows. We just hope that the business has not gone bankrupt because of our unpaid bill.

Let's hope that the store will open again next week: maybe it's just closed for Christmas and New Year. But it is a little odd that there is no sign on the door with information about reopening, etc. If the shop has gone bankrupt, it will be a big loss for the village: apart from Waghornes, it is true that there is the post office, the pharmacy, two convenience stores and 3 pubs, which does not sound that bad. But Waghorne's sold high quality meat, bread, and cheese - the village's residents would certainly miss them, no doubt about that.

However, unpaid bills can be a big problem for small businesses. This morning I found Morten Ingemann's latest cartoon strip on-line. My goodness! I got a bit of a shock.

The Dane, Ingemann, is my favorite cartoonist - no doubt about that! He is especially interested in ugly, overweight, middle aged or older people, the kind of people rarely given attention to by most cartoonists.

The Dane, Morten Ingemann, my favorite cartoonist.

We see two middle-aged women who are maybe a little past their prime, sitting and chatting in a gym: they have probably been making new year's resolutions for 2018, but they are not exercising themselves very much, to put it mildly!

One woman asks the other if she's had a good Christmas. The second woman answers that she has had a little trouble with a local glazier. He was apparently angry that she had not yet paid for her new thermal windows. So she told him that the advertisement had stated that the windows paid for themselves after a year.

I have discussed this cartoon strip with Lois, and we agree that the woman has a good case. The advertisement was poorly worded and if the case came to court we do not think that there would be a jury in the land that would find for the glazier.

11:30 We come home and spend approx. 1 hour working on our shiny new jigsaw puzzle, but after approx. 45 minutes we start to feel quite ill, so we stop and have lunch.

A charming computer-generated red background highlights my efforts:

I'm trying to help Lois to do some of the pieces of people

in the top half of the picture (the railway station in wartime)

but my results are pitiful - oh dear!

13:00 Lunch in the living room and afterwards a gigantic afternoon nap in the bedroom.

18:00 Dinner in the living room again. The dining table in the dining room is useless because of our 25%-finished jigsaw puzzle. Will this nightmare never end ?? !!!!

We watch a bit of television. A Christmas version of University Challenge is on, one of the few programs that are not suitable for very stupid people.

In the normal version of this quiz, we see two teams, each representing some university or other, with both teams consisting of current students.

In the Christmas version, both teams are made up of "famous" candidates, who previously studied at the relevant university, rather than being made up of current students.

This evening, 4 supposedly "well-known" candidates from Keble College, Oxford take on 4 "famous" graduates from St Johns College, Cambridge in the first semi-final of the quiz.

Lois and I unfortunately recognize only one of these 8 "celebrities": Frederic Raphael, an American-born, English-educated author.

We like this quiz. We usually try to answer the questions before the 8 "brains" do so, to prove that we are not yet suffering from dementia ha ha ha.

And tonight we are very successful again, even though we say it ourselves. Lois is very good at general knowledge, history, literature, food. And I can often answer questions about math and language. I think we could give these 8 brains a run for their money, no doubt about that (even though we say it ourselves).

For my part, I am a little surprised that none of the 8 brains can answer the following question, especially considering that young Anne-Marie Imafodon (Keble) recently gained a bachelor's degree in mathematics and computer science: what single letter of the alphabet links the SI-derived unit of electrical capacitance, the number 15 in hexadecimal, and the lightest of the halogen elements?

How can one acquire a recent bachelor's degree in math and computer science without knowing that number 15 in the hexadecimal system is the letter F ????