Saturday 27 January 2018

09:15 Lois and I drive over to the local Sainsburys supermarket to do the shopping. We come home and relax with a cup of coffee on the couch.

11:00 I sit down in front of the computer and prepare a Danish vocabulary list that I want our U3A Danish group members to learn by heart before the next meeting of the group on 8 February. However, I have decided not to give them a Danish vocabulary test at the next two meetings, so that we have time to reach the end of the Danish crime novella that's the group's current project. If we concentrate, we can do it before the end of February, I think.

The group members have become a little impatient and are very keen to find out who the mass murderer is in this usually quiet and peaceful Danish village, where about 15 people have already been killed. We know that the murderer is a woman wearing a Supergirl-style cape who stretches her hand out in a kind of "sorceress-type" way when she kills her victims. She has many methods she uses: hanging, poisoning, drowning, stabbing, car crashes. She has not shot anyone yet, as far as I know.

The author may have been persuaded to vary the murderer's methods after bad reviews of her earlier crime novella, where the mass murderer "just shot" all her victims (report, May 30, 2017 source: Onion Entertainment).

Scene from the movie "Just another statistic - no really!!",

based on the author's first crime novella

In the film based on the novel, the critics said the film was a bit of a failure because the city's inhabitants obviously were not frightened by the mass murderer and only bored because of his bland approach.

The novella's characters, although fearful for their lives despite the disappointing style of the murderer, used to admit again and again, even in the story's pages, that they were terrorized but quite honestly unimpressed by a serial killer who just shot his victims.

"For two months now, I've lived in constant fear for myself and my family, but come on, couldn't this crazy idiot be a bit more creative than just coming along and pulling the trigger?" said the novel's heroine, Susan Birken. She acknowledged that she wanted 'this crazy guy who makes me check the locks on my doors and windows 10 times before bedtime' to show a bit more panache.

"If you want to kill a bunch of innocent people and cause widespread panic throughout society, at least have enough imagination to do something cool and ritualistic, or maybe leave body parts in different places around the city under the dictates of some mysterious pattern - I mean, nowhere has there been a single cryptic Bible verse written in blood. "

The critics were merciless when they saw the movie, no doubt about it, although the author insisted that her purpose was to investigate people's constant urge for variety and for more color in their humdrum lives.

I must add that the critics of the original book were especially negative about the authors' introduction, where she included a list of murder victims, with page references, etc. "Too much information" was the verdict of most critics.

In my opinion, the author has learned from this experience and taken advantage of the time to develop her skills so that she can create a more thrilling story, a true suspense novel.

I'm constantly on a hunt to make my blogs more exciting, with more crimes, etc. I think that being an author is a journey, an opportunity to develop and grow, not just as an author but also as a human being. But am I making progress? I'm not entirely sure. The jury is still out on that one!

13:00 We have lunch and afterwards I go to bed and have a huge afternoon nap.

15:00 I get up. Lois swings by the neighbors (Bill and Mary) to talk to Mary while Bill is out of the house - when the local football team is playing a match at the nearby stadium on Whaddon Road, he usually takes the bus down to see the match. Mary suffers from mild dementia, and she also becomes anxious when Bill is out of house, especially when it's starting to get dark.

15:30 I sit down in front of my laptop, but disaster! For some reason, the screen freezes after approx. 5 minutes and then a bit later goes black. I reboot, but again with the same result - damn it! I've had this laptop for years - since the summer of 2011, I think.

I cannot help pondering the possibility that the laptop may be about to finally die: fortunately, there are only two categories of data on it that I consider to be important to me: the first consists of all my blogs in Word format since I started my Danish blog in August 2013. Amazingly useful when Lois and I have been asking each other the question: when did this happen, how long ago was that etc.

The other category is my old music CDs, cassettes and records that I put on the computer before I threw the originals away in October-November 2012. It was part of a brave attempt to start 'project downsize', which did not get anywhere, first and foremost because most of our possessions belong to Lois - oh dear!

I believe we will only complete "project downsize" if we are forced to do so by forces beyond our control - yikes!

I think about the state of my mother's house when she died in March 2011, and when Lois and I had to clear up and empty the house of furniture, books, clothes, everything, so the house could be sold. What a nightmare!

(left to right) our daughter Sarah, our son-in-law Francis, and my mother (at 90 years of age).

My mother's living-room in October 2009: stuffed with photos and memories,

besides all the things she needed most.

I can see her wallet and credit card there on the bookshelves.

15 months later she was dead and the whole house had to be emptied and sold - yikes!

18:00 We have dinner and listen a little to the radio. Two interesting discussions about the changing status of women in radio programs, "Spoken like a Woman", and "Nasty Women". The second program refers to Trump's description of Hillary Clinton, as a "nasty woman".

The programs are very interesting, but unfortunately, I'm a little distracted by concerns about my laptop. I pop into the dining room every so often to try out some way to revive it. Finally, I start a massive scan with my anti-virus program, which I want to leave to run all night. I'll see tomorrow morning early.

22:00 We go to bed - zzzzzzzz !!!!!

Danish translation

09:15 Lois og jeg kører over til det lokale Sainsburys-supermarked for at købe ind. Vi kommer hjem og slapper af med en kop kaffe i sofaen.

11:00 Jeg sætter mig foran computeren og udfærdiger en dansk ordforrådliste, jeg vil have vores U3A danske gruppes medlemmer til at lære udenad, før gruppens næste møde den 8. februar. Jeg har imidlertid besluttet ikke at give dem en dansk ordforrådteste de næste to møder, så vi kan nå til enden den danske kriminovelle, der er gruppens nuværende projekt. Hvis vi koncentrere os, kan vi gøre det indenfor februar, synes jeg.

Gruppens medlemmer er blevet lidt utålmodige og meget ivrige efter af finde ud af, hvem masse-morderen er i denne sædvanligt stille og rolig danske landsby, hvor allerede ca 15 mennesker er blevet dræbt. Vi ved, at morderen er en kvinde, der bar et Supergirl-stil slag og strække hånden ud på en lidt ”trolddomsagtig” måde, når hun dræber sine offer. Hun har mange metoder, hun bruger: hængning, forgiftning, drukning, knivdrab, bilulykker. Hun har ikke skudt nogen endnu, så vidt jeg ved.

Forfatteren er måske blevet overtalt til at variere morderens metoder efter dårlige anmeldelser af hendes tidligere kriminovelle, hvor massemorderen ”skød bare” alle sine offer (rapport, den 30. maj 2017, kilde: Onion Entertainment).

scene fra filmen ”Bare endnu en statistik – nej virkelig!”,

baseret på forfatterens første kriminovelle

I filmen baseret på novellen, sagde kritikkerne, at filmen var lidt af en fiasko fordi byens indbyggere indlysende ikke blev forskrækket af massemorderen, og kun kedede sig på grund af hans intetsigende tilgang.

Novellens karakterer, selvom bange for deres liv på trods af morderens skuffende stil, plejede at sige atter og atter i novellens sider, at de blev terroriseret, men ærligt talt uimponeret af en seriemorder, der blot har skudt sine ofre.

"I to måneder nu har jeg levet i konstant bekymring for mig selv og min familie, men kom så, kunne ikke denne galning være lidt mere kreativ end bare at gå op og aftrække?", sagde novellens heltinde, Susan Birken. Hun erkendte, at hun ønskede, at den vanvittige, der fik hende til at tjekke låsene på hendes døre og vinduer 10 gange før sengetid, havde lidt større panache.

"Hvis du vil dræbe en flok uskyldige mennesker og forårsage udbredt panik i hele vores samfund, har i det mindste nok fantasi til at gøre noget køligt og ritualistisk, eller måske forlade kropsdele på forskellige steder rundt i byen ifølge noget mystisk mønster - jeg mener , der har ikke været et eneste kryptisk bibelvers skrevet overalt i blodet.”

Kritikerne var nådesløse, da de så filmen, ingen tvivl om det, selvom forfatteren insisterede på, at hendes formål var at undersøge menneskers konstant trang til varietet og til mere farve i deres intetsigende liv.

Jeg må tilføje, at kritikerne af den oprindelige bog, var især negative om forfatternes indledning, hvor hun inkluderede en liste over morderens offer, med sidereferencer osv. ”For meget information”, var dommen af de fleste kritiker.

Efter min mening har forfatteren lært fra denne oplevelse, og benyttede sig af tidsrummet for at udvikle sine færdigheder, så hun kan skabe en mere begejstrende historie, en sand spændingsroman.

Jeg er selv  konstant på jagt efter at gøre mine blogs mere spændende, med flere forbrydelser osv. Jeg synes, at det, at være forfatter, er en rejse, en lejlighed for at udvikle sig og vokse, ikke kun som forfatter, men også som menneske. Gør jeg fremskridt? Det er jeg ikke helt sikker på. Juryen er stadig ude om det.

13:00 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage en gigantisk eftermiddagslur.

15:00 Jeg står op. Lois smutter ind hos naboerne (Bill og Mary) for at snakke lidt med Mary, mens Bill er ude af huset – når det lokale fodboldhold spiller en kamp hos det nærliggende stadion på Whaddonvej, plejer han at tage bus derned og se kampen. Mary lider af mild demens, også hun bliver ængstelig, når Bill er ude af hus, især når det begynder at blive mørkt.

15:30 Jeg sætter mig foran min bærebare computer, men katastrofe: af en eller anden grund frysser skærmen efter ca. 5 minutter og kort efter bliver sort. Jeg genstarter, men atter med samme resultat – pokkers! Jeg har haft denne bærebare i årevis – siden omkring sommeren 2011, tror jeg.

Jeg kan ikke undgår at tænke på muligheden, at laptoppen endelig kan være ved at dø: heldigvis er der kun to kategorier af data, som jeg betragter som vigtige for mig: der første består af alle mine blogs i Word-format, siden jeg startede min danske blog i august 2013. Utrolig nyttigt, da Lois og jeg har stillet hinanden spørgsmålet, hvornår skete dette, hvor længe siden var dét osv.

Den anden kategori er mine tidligere musikcd’er, kassetter og plader, som jeg lagde op på computeren, før jeg smed de oprindelige væk i oktober-november 2012. Det var en del af et modig forsøg på at begynde på projekt downsize, som ikke kom rigtigt nogen vegne, først og fremmest på grund af de fleste af vores ejendele hører til Lois – uha!

Jeg synes, at vi kun vil fuldende ”projekt downsize”, hvis vi bliver tvunget til det, af styrker udenfor vores kontrol – yikes!

Jeg tænker på tilstanden af min mors hus, da hun døde i marts 2011, og Lois og jeg blev nødt til at rydde op og tømme huset af møbler, bøger, tøj, alting, så huset kunne sælges. Sikke et mareridt!

(venstre til højre) vores datter Sarah, vores svigersøn Francis, og min mor (på 90 år).

Min mors stue i oktober 2009: propfyldt af fotos og minder,

udover alle de ting, hun havde mest brug for.

Jeg kan se hendes pengepung og kreditkort på bogreolen.

15 måneder senere var hun død, og hele huset skulle tømmes og solgt – yikes!

18:00 Vi spiser aftensmad og lytter lidt til radio. To interessant diskussioner, der handler om de skiftende status af kvinder i radioprogrammer, ”Spoken like a Woman”, og ”Nasty Women”. Det andet program henvise til Trumps beskrivelse af Hillary Clinton, som ”den ubehagelige kvinde”.

Programmerne er meget interessante, men desværre er jeg lidt distraheret af bekymringer over min bærebare computer. Jeg smutter ind i spisestuen af og til for at afprøve en eller anden metode, for at genoplive den. Endelig starter jeg en massiv scan med mit anti-virus program, som jeg vil lade fortsætte hele natten. Jeg får se i morgen tidligt.

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzz!!!!!