10:00 Jeg går
i gang med at læse de 7. og 8. vers (linjer 73-96) af et middlengelsk digt
”Perle”, der blev skrevet sidst i det 14. århundrede – Lyndas U3A ”Making of
English” gruppe holde sit månedlige møde den 5. januar, og ”Perle” er gruppens
nuværende projekt.
Forfatteren
har mistet sin ”perle” – en kvinde. Er det en eks-kæreste eller måske sin kone
eller datter? Det er ikke helt klart. Jeg har på fornemmelse, at ”perlen” kan
henvise til hvad eller hvem som helst vi har mistet, som er meget værdifuldt
for os.
For mit
vedkommende ville det være min far og min mor (døde henholdsvis i 2000 og
2011): de var ofte irriterende, men de var ikke desto mindre mine forældre.
Også to af mine 3 søskende: min søster Kathy og min bror Steve, der både døde i
2013. Hulk, hulk!!! Jeg kan stadig høre deres stemmer i mit hoved: kun når jeg
har lyst til at høre dem – jeg er ikke skør (”min mor havde mig testet” ha ha
ha).
Forfatteren
falder i søvn i en dejlig have, og drømmer, at han ankommer i en himmelig have,
hvor han ser en kvinde, som han tror er sin perle og han snakker lidt med
hende. Kvinden står på den anden side af
en mysteriøs bæk.
Pearl:
forfatteren drømmer, at han ser sin ”perle” bærende en krone
på
den anden side af en mysteriøs bæk – yikes, uhyggeligt!!
Jeg læser
igennem linjer 73-96, fordi disse er linjerne jeg skal læse ud med en
middelengelsk udtale og oversætte til moderne engelsk på Lyndas gruppes næste
møde på fredag den 5. januar. Jeg slår de svære ord op i min online
middelengelsk ordbog, og skriver kommentarer osv i marginen.
Digtets 7. og 8. vers, med mine kommentarer
(i rød)
Bagefter
oversætter jeg teksten til moderne engelsk. Mit vigtigtste formål er at
klargøre betydningen, selvom jeg i processen ofte ødelægger versenes
hovedsagelige stilistisk egenskab: alliteration.
Jeg har lært
fra mine studier af oldislandske og oldnorske sagaer, og af angel-saksisk og
middelengelsk literatur, hvor meget de germanske folk elskede allitteration. De elskede at skrive to eller flere ord i nærheden af hinanden
der begyndte med samme bogstav. Deres digte var fulde af den
(allitteration, mener jeg ha ha ha!).
Det
middelengelske digt ”Perle”s 7. vers, med mine oversættelser
Forfatteren
beskriver det dejlige, lyse landskab på den anden side af den mysteriøse bæk –
hvor de døde bor. Så derfor ikke utrolig spændende, men jeg spotter nogle
interessante ord, og jeg gør lidt forskning på nettet.
Det
middengelske ord ”tynde” blev brugt i betydningen af en gren på et træ (som fx
her), men også andre skarpe objekter med spidser eller stikkende ender. Ordet
overlever i dag kun i form af ”tine”, i betydningen af grenen på en gaffel.
Det
middelengelske ord ”bem”, som i ”sunnebem” (solstråle) er mærkeligt. ”Bem”
betød oprindeligt bare ”et træ” (i en skov for eksempel), og vi bruger ordet
stadig i dag som et langt stykke træ i loftet af et gammelt hus. Men ordet havde
skaffet en 2. betydning i angelsaksiske tider: en stråle, dvs en linje eller smal stribe af lys der udgår fra en
lyskilde, hvilket virker totalt bizart.
Ingen er helt
sikkert på, hvorfor ordet skaffede denne 2. betydning. Nogle har spekuleret om,
at grunden er, at den berømte angel-saksiske munk og forfatter, Beda den
ærværdige (ca 672 – 735) brugte ordet for at beskrive ildstøtten, man læser om
i begyndelsen af Bibelens Gamle Testamente.
En ildstøtte
var en af manifestationerne af Israels Gud i Tora, de fem bøger, der tilskrives
Moses, som konventionelt forekommer i begyndelsen af Bibelens Gamle Testamente.
Ifølge Exodus gav ildstøtten lys, så israelitterne kunne rejse om natten under
udflugten fra Egypten og betød, at Israels Børn ”kunne rejse om dagen eller
natten”, hvilket må have været meget nyttigt – ingen tvivl om det!
Beda så
formentligt ildstøtten som et brændende træ, og derfor har vi ordet ”beam” i
dag i to helt anderledes betydninger: et stykke træ i et gammelt loft, og en
solstråle eller simpelthen ”stråle”. Du godeste, beam mig op, Scotty! Og hyl
dig, Beda, du holdt os ud af krig ha ha ha!
14:00 Jeg
ligger inde i sengen – og tager en gigantisk eftermiddagslur. Jeg er lidt
udkørt efter mine studier i morges.
I mellemtiden
fortsætter Lois med at arbejde på vores spritnye puslespil – to billeder, der
fejrede Waterloo-banegårdens 100. jubilæum i 1948: det første skildre
banegården i krigstid, det andet banegården i fredstid.
Det lykkedes
os i forgårs at lægge puslespillets kanten, og i går arbejdede hun på at læge
den sorte stribe, der løber tværs gennem midten af puslespillet, hvor der står
puslespillets titel: ”Waterloo-banegården: det Sydlige Jerbaneselskab fejrer et
århundrede af tjeneste under krig og fred”. Mange eksperter betragter denne
sorte stribe som et afgørende skridt i fuldendelsen af dette puslespil.
Ved mørkets
frembrud kan hun rapportere begrænset fremskridt.
Vores spritnye puslespil: ved mørkets frembrud
er
det tale om ”begrænset fremskridt”.
20:00 Vi
lytter lidt til radio, et interessant drama (i 2 dele), der handler om den
berømte engelske digter John Betjemans liv. Forfatteren er Jonathan Smith.
I den 1. del
ser vi Betjeman som en usuccesfuld 22-årig skolelærer i en billig privatskole i
en lille forstad til London.
Betjeman
som ung mand
Men jeg ville
gerne have været elev i hans klasse – det må jeg indrømme!
En typisk skør
session i hans klasse:
JB: Forresten,
drenge, hvad synes du om Miss Huggett, vores sportslærerinde?
Dreng 1: Hvad synes du, hr lærer?
Dreng 2: Hvorfor inviterer du ikke hende ud på en
date, hr lærer?
Dreng 3: Hvorfor ikke give hende det, hun har lyst
til? Jeg mener, et af dine digte, hr lærer! [latter i klasseværelset]
JB: God ide!
Hvorfor henvender jeg mig ikke til hende i versform?
Dreng 4: Nå, hvad ville du sige, hr lærer?
JB: Var du
præfekt [ældre skoleelev, hvem en vis myndighed er betroet – red.] eller chef
af din sovesal? Var du hockeyspiller, tennisspiller eller gymnast? Hvem var din
yndlingsklassekammerat? Hvem havde en megacrush på dig?
Dreng 5: Det har du klart og tydeligt, hr lærer! [latter i klasseværelset]
JB: Hvor var
svæmmebassinet, hvor man lærte dig at svømme?
Det må jeg nok
sige, drenge, det er heldigt! Hun er lige nu på dette øjeblik i gang med at gå
over det firkantede gård! Kig bare! [drenge
skynder sig hen til vinduet] Nå, hun er lige min type pige. Hun er helt
fint, ikke! Ikke Miss Lobb den lesbiske. En afrodite i shorts. En huntiger på
tennisbanerne. Vindblæst hår, og atletisk. Tænk bare! De gyldenbrune underarme der
smasher dem over nettet. De der lår (oooooh!)! Vil du gerne være sadlen på hendes cykel! [pift i
klasseværelset]
Sikke et
vanvid! Betjeman ville blive fyret på stedet i dag, ingen tvivl om det!!!!
21:00 Vi
fortsætter med at lytte til radio: den 2. del af dramaet.
Vi hører lidt
om Betjemans ulykkelige ægteskab med Lady Penelope (som han kaldte ”propellen”
som øgnavn). De ansatte en tysk aupair, da deres søn og datter var lille. Hun
talte meget godt engelsk, men hun var ivrig efter at tale mere idiomatisk, så
hun bad Betjeman og propellen konstant, om at lære hende idiomatiske udtryk. En
eftermiddag kom hun ned ad trappen, og sagde, at hun havde det meget bedre,
fordi hun lige havde haft ”40 wanks” (40 onanisessioner) i stedet for det
rigtige udtryk ”40 winks” (en lille lur).
Morsomt på
engelsk, men ikke så morsomt i oversættelse, ingen tvivl om det!!!!
22:00 Men vi
er englændere, så går vi grinende i seng ha ha ha – zzzzzzzz!!!!!!
English translation
10:00 I get started reading the 7th and 8th verses (lines
73-96) of a Middle-English poem "Pearl", written in the late 14th
century - Lynda's U3A "Making of English" group is holding its
monthly meeting on January 5, and "Pearl" is the group's current
project.
The author has lost his "pearl" - a woman. Is
it an ex-girlfriend or maybe his wife or daughter? It is not clear. I have the
feeling that the "pearl" can refer to anything or anyone we have
lost, that is very valuable to us.
In my case it would be my father and my mother (died in
2000 and 2011, respectively): they were often annoying, but they were still my
parents! Also two of my 3 siblings: my sister Kathy and my brother Steve, who
both died in 2013. Sob sob !!! I can still hear their voices in my head: but
only when I want to hear them - I'm not crazy ("my mother had me
tested" ha ha ha).
The author falls asleep in a lovely garden, and dreams that
he has arrived in a heavenly garden, where he sees a woman whom he thinks is
his pearl, and he has a little chat with her. The woman is standing on the other
side of a mysterious brook.
"Pearl" : the author dreams that he sees his
"pearl" wearing a crown
on the other side of a mysterious brook -
yikes, creepy !!
I read through lines 73-96 because these are the lines I
personally have to read with a Middle English pronunciation and translate into
modern English at Lynda's next meeting on Friday, January 5th. I look the hard
words up in my online Middle English dictionary, and write comments etc in the
margin.
The poem's 7th and 8th verses, with
my comments (in red)
Afterwards I translate the text into modern English. My
main purpose is to clarify the meaning, although in the process I often ruin
the verses' main stylistic trait: alliteration.
I have learned from my studies of Old English and Old
Norse sagas, and of Anglo-Saxon and Middle English literature, how much the
Germanic peoples loved alliteration. They loved writing near each other two or
more words beginning with the same letter. Their poems were full of it
(alliteration, I mean ha ha ha!).
Seventh verse of the Middle English poem "Pearl" , with my translations
The author describes the beautiful, bright landscape on
the other side of the mysterious stream - where they dead people inhabit. So therefore
not amazingly exciting, but I spot some interesting words and I do a bit of
research online.
The Middle English word "tynde" was used to
mean a branch on a tree (as here), but it also could refer to other sharp
objects with tips or pointed ends. The word survives today only in the form of
"tine", in the sense of the prong of a fork.
The Middle English word "bem", like in
"sunnebem" (sun beam) is strange. "Bem" initially just
meant "a tree" (in a forest for example), and we still use the word
today as a long piece of wood in the ceiling of an old house. But the word had
acquired a second meaning in Anglo-Saxon times: a ray, ie a line or narrow
strip of light emanating from a light source, which seems totally bizarre.
Nobody is sure why the word acquired this second meaning.
Some have speculated that the reason is that the famous Anglo-Saxon monk and
author, the Venerable Bede (c.672-735) used the word to describe the pillar of
fire that one reads about at the beginning of the Old Testament.
A pillar of fire was one of the manifestations of the God
of Israel in the Torah, the five books attributed to Moses, which occur
conventionally at the beginning of the Old Testament. According to
Exodus, the pillar of fire gave light so that the Israelites could travel at
night during their escape from Egypt, i.e. so that the Children of Israel could
"travel by day or night", which must have been very useful - no doubt
about that!
So Bede probably saw the pillar of fire as like a burning
tree, and that's why we have the word "beam" today in two completely
different meanings: a piece of wood in an old ceiling and a sunbeam or simply
"beam". Good grief, beam me up, Scotty! And hail to thee, Bede, you
kept us out of war ha ha ha!
14:00 I'm in bed - and taking a gigantic afternoon nap.
I feel a little jaded after my studies this morning.
Meanwhile, Lois continues working on our brand new jigsaw
puzzle - two pictures celebrating the 100th Anniversary of the Waterloo Railway
Station in 1948: the first depicting the railway station in wartime, the second
in peace time.
We managed to do the edges of the puzzle the day before
yesterday, and yesterday Lois worked on doing the black band running across the
middle of the puzzle, where the title of the jigsaw puzzle is given:
"Waterloo Railway Station: The Southern Railway Company celebrates a
century of service during war and peace". Many experts regard this black
strip as a crucial step in the completion of this jigsaw puzzle.
By nightfall
she can report limited progress.
Our shiny new jigsaw puzzle: by
nightfall there is talk of "limited progress".
20:00 We listen a little to the radio, an interesting
drama (in 2 parts) all about the life of the famous English poet John Betjeman.
The author is Jonathan Smith.
In the first part, we see Betjeman as an unsuccessful
22-year-old school teacher in a cheap private school in a small suburb of
London.
Betjeman as a young man
But I would like to have been a student in his class - I
have to admit!
A typical crazy session in his class:
JB: By the way, boys, what do you think of Miss Huggett,
the games mistress?
Boy 1: What do you
think, sir?
Boy 2: Why not ask
her out, sir?
Boy 3: Why not give
her one? (I mean, one of your poems sir)!
JB: What a good idea! Why don’t I address her in verse?
Boy 4: Well what
would you say, sir?
JB: Were you a prefect and head of your dormitory?
Were you a hockey girl, tennis or gym?
Who was your favourite? Who had a crush on you?
Boy 5: Clearly you
have, sir!
JB: Which were the baths where they taught you to swim?
JB: I say, boys, what a stroke of luck! She’s going across the
quad at this very moment! Just look! [boys
rush to window]
JB: Now that’s my kind of gal. She’s a bit of all right isn’t
she! Not Miss Lobb the lesbian. An Aphrodite in shorts. A tigress in the
tennis-courts. Wind-blown and sporty.
Just imagine! Those sun-tanned forearms whizzing them over the net. Those
thighs! Would you like to be the saddle on her
bike!
What madness! Betjeman would be fired on the spot today,
no doubt about that !!!!
21:00 We continue to listen to the radio: the 2nd part of
the drama.
We hear a little about Betjeman's unhappy marriage to Lady Penelope (whom he called "the Propeller" as a nickname). They
employed a German au-pair when their son and daughter were small. She spoke very
good English, but she was eager to speak more idiomatically, so she was
constantly asking Betjeman and "the Propeller" to teach
her idiomatic expressions.
One afternoon she came down the stairs and said she felt
a lot better because she had just "40 wanks" (i.e. 40 masturbation
sessions) instead of the correct phrase "40 winks" (i.e. a little
nap).
Funny in English, but not so funny in translation, no
doubt about that !!!!
22:00 But Lois and I are English, so we go laughing to bed -
zzzzzzzz !!!!!!