Onsdag den 6. december 2017

10:30 Lois kører over til det lokale Sainsburys-supermarked for at købe ingredienserne til nogle retter hun skal lave i morgen i forberedelse for en eller anden kirkemedlemmers sammenkomst – jeg er ikke helt sikkert på, hvornår der foregår.

Jeg har lidt alenetid, og jeg går i gang med at skrive julekort til de resterende navne på min liste over slægtninge og venner. I går skrev jeg til dem, der bor i udlandet. I dag skriver jeg til dem, der bor i Storbritannien (ca 25 i alt). Jeg er heldig i, at jeg ikke har lagt et massivt indsats i at bygge en stor omgangskreds op. Lois har flere i Storbritannien, selvom jeg har flere i udlandet, end hende, hvilket er fair nok.

Met et tungt hjerte beslutter jeg at flytte nogle navne til den ”ingen julekort” liste, min private version af Skærsilden. De er enten mennesker, der har gjort mig vred fx ved ikke at sende os noget julekort siste år, eller mennesker, jeg har besluttet jeg nu har for svag en forbindelse med. Stakkels mennesker!!!!

Mine tætte venner ved godt, at jeg er en hævngerig og jaloux mand med en frygtindgydende vrede. Jeg blev ikke den store blogger, jeg er i dag ved at være blød – det har jeg ikke nogen tvivl om! Ingen af de stoddere, der har modarbejdet mig, modsat mig, eller serveret lunken fåre-bouillon for mig, bliver stående på min julekortliste – overhovedet ingen, er du med!!! Deres hjem er blevet vasket væk ved at kogende floder af blod, og jorden, hvor de engang gik, er blevet sået med salt, i det mindste i min hjerne!

Men jeg har også plads i mit hjerte til at tilgive engang imellem. Jeg vil gennemgå min ”ingen julekort” liste igen i nytåret, og muligvis sende et par stykker ”forsinkede” julekort ud til dem, jeg har formildet mit hjerte mod. Det sædvanlige: en ukorrekt adresse på kuverten, streget med ordene ”kan ikke leveres”, og korrekt adresse tilføjet.

Men alt i alt er jeg helt sikkert ikke den mildt-manierede filantrop, der kigger ud af fotoerne taget under mit seneste fotoskud (til højre), det ved jeg med sikkerhed! Det er måske på tide at bestille et nyt skud, når min sædvanlige fotograf kan opmuntre mig til at vise min hævngerrige side. Det kan være, at han bliver nødt til at lirke den lidt ud af mine traditionelle britiske tilbageholdenhed.

Steve, min svigerbror, sendte mig for nylig en interessant artikel om det berømte fotoskud, Lewis Morley organiserede i 1963 med den afdøde Christine Keeler, da Profumo-affæren nåede et klimaks. Jeg vidste ikke, at hun ikke havde lyst til at være nøgen under sessionen, men blev tvunget til at smide tøjet, da hendes filmselskabet mindede hende om, at det stod i hendes kontrakt. Hullet i stolens ryglæn blev specielt skåret for at undgå copyright problemer: stolen lignede en af de berømte Arne Jakobsen stole, men i virkeligheden var kun en kopi – du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!

Lewis Morleys fotoskud med Christine Keeler i 1963.

Hullet i stolen blev specielt skåret for at undgå copyright problemer.

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!!

12:00 Lois kører tilbage hjem og vi spiser frokost. Bagefter går jeg i seng for at tage mig en kort eftermiddagslur, mens Lois går i gang med at skrive sine egne julekort.

13:30 Jeg står op og kører ind i byen. Jeg parkerer bilen i den parkeringsplads, der ligger bag biblioteket og museet. Jeg betaler med min smartphone, så jeg kan føle mig som en modern person.

Jeg går ind i biblioteket. Jeg mødes med de andre medlemmer af Scillas U3A oldislandske gruppe, der holder dens regelmæssige møde i dag, startende kl 14. Vi læser ca. 30 vers af Odins digt, ”Havamal” og oversætter dem til moderne engelsk.

Vi er i feststemning – i dag er gruppens sidste møde før jul. Odin var en forfærdelig hykler, så derfor tager vi med en gran salt Odins råd om utroskab (”forfør aldrig en anden mands kone til at blive din elskerinde”) – han definerer sin ”elskerinde” som kvinden med de ører, han hvisker hemmeligheder i. Sikke et vanvid!!! Intet er skjuldt for pressen  nu til dags, i sær hvis man er en af de mere berømte guder ha ha ha!

vers 115 (i sort), med mine notater (i rød)

16:00 Mødet slutter med håndtryk hele vejen rundt. Vi beslutter ikke at stikke ild til bordet, vi studerer på, i vikinge-stil. Strengt taget er bordet bibliotekets ejendom, og det ville personalet ikke være glad for, mistænker vi. Vi mødes næste gang i nytåret. Jeg kører hjem og slapper af med Lois i sofaen.

18:00 Vi spiser aftensmad og bagefter skal vi ud. Lois ønsker at deltage i sin kirkes månedlige forretningsmøde, der holder sted i aften i byens bibliotek. Hun har bedt mig om at køre hende derover i aften, fordi hun på trods af sin nylige succesfulde øjenoperation imidlertid er lidt bange for at køre i mørket, og også på grund af rygsmerter. Jeg sætter hende af foran biblioteket, og kører hjem.

Kirkemedlemmerne er i dag meget begejstrede over Trumps beslutning om at erkende Jerusalem som Israels hovedstad, og de har været meget aktive på whatsapp, for at sige mildt!

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!!

20:00 Men tilbage til virkeligheden! Jeg kører hjem. Jeg har lidt alenetid og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm ”Digging for Britain” (3. del af 4), en serie, der giver en oversigt af hvad landets arkæologer har afdækket i 2017. Dette afsnit handler om udgravninger i Skotland og i det nordlige England. Programmets vært er den charmerende Alice Roberts.

Arkæologer har fundet et hus, sandsyndligvis del ar en forhistorisk landsby på Sanday, en af Orkney-øerne. Huset daterer fra for 5000 år siden. Det ligner de huse, det blev fundet i den berømte Skara Brae-landsby, men det er muligt, at dette nye opdagelse er endnu ældre end Skara Brae.

Husets pejs er rektangulær, hvilket ville have betragt som gammeldags, da Skara Brae blev bygget med sine spritnye nymodens firkantede pejse. Ja, folk var slaver af mode, selv i stenalderen, lader det til!

husets rektangulære pejs så ”så gammeldags” ud, ”så sidste år”

da den berømte forhistoriske landsby Skara Brae lidt senere blev bygget!

22:00 Lois kommer hjem – Mari-Ann sætter hende af foran huset. Jeg går i seng, men Lois trænger til at geare ned efter aftenens stimulerende kirkeforretningsmøde. Stakkels Lois !!!!!

English translation

10:30 Lois drives to the local Sainsbury's supermarket to buy the ingredients for some dishes she's going to make tomorrow in preparation for some church members' meeting - I'm not exactly sure when it's going to be happening.

I have a little alone time, and I get started with writing cards for the remaining names on my list of relatives and friends. Yesterday I wrote to those who live abroad. Today I am writing to those who live in Britain (about 25 in total). I am lucky that I have not put a lot of effort into building a big circle of friends. Lois has more than me in Britain, although I have more overseas than her, which is fair enough.

With a heavy heart, I decide to move some of the names to the "no Christmas card" list, my private version of Purgatory. They are either people who have made me angry, for example, by not sending us any Christmas cards last year, or people I've decided I have too little connection with. Poor people!!!!

My close friends know that I am a vengeful and jealous man with a fearful anger. I did not become the great blogger I am today by being soft - I have no doubts about that! None of the bastards who have crossed me, thwarted me, or served me lukewarm sheep's-broth will be staying on my Christmas card list - do you understand !!! Their homes have been washed away by boiling rivers of blood and the ground where they once walked has been sown with salt, at least inside my brain!

But I also have it in my heart to forgive sometimes. I will review my "No Christmas Card" list again in the New Year, and possibly send a few "delayed" Christmas cards to those I have softened my heart to. The usual thing: an incorrect address on the envelope, crossed out with the words "undeliverable" and correct address added.

But all in all, I'm certainly not the mild-mannered philanthropist that stares out of the photos taken during my latest photo shoot (right), I know that for sure! It may be time to order a new shoot, when my usual photographer can encourage me to show my vengeful side. Although it may be that he has to coax it out from behind my traditional British reserve.

Steve, my brother in law, recently sent me an interesting article about the famous photo shoot Lewis Morley organized in 1963 with the late Christine Keeler when the Profumo affair was reaching a climax. I did not know she did not want to be naked during the session, but was forced to strip when her film company reminded her that it was in her contract. The back of the chair had a hole specially cut in it to avoid copyright issues: the chair looked like one of the famous Arne Jacobsen chairs, but in reality it was just a rough copy - my god, what a crazy world we live in !!!!

Lewis Morley's photo shoot with Christine Keeler in 1963.

The hole in the chair was specially cut to avoid copyright issues.

My god, what a crazy world we live in !!!!!

12:00 Lois drives back home and we have lunch. Afterwards, I go to bed and take a short afternoon nap while Lois makes a start on writing her own Christmas cards.

13:30 I get up and drive into town. I park the car in the parking lot located behind the library and the museum. I pay with my smartphone, so I can feel like a modern person.

I go into the library. I meet up with the other members of Scilla's U3A Old Icelandic Group, which is holding its regular meeting today, starting at 2pm. We read approx. 30 verses of Odin's poem, "Havamal" and translate them into modern English.

We are in party mood - today is the group's last meeting before Christmas. Odin was a terrible hypocrite, so we take Odin's advice on infidelity with a grain of salt ("never seduce another man's wife into becoming your mistress") - he defines his "mistress" as the woman with the ears he whispers secrets into. What madness !!! Nothing is hidden from the press nowadays, especially if you are one of the more famous gods ha ha ha!

part of verse 115 (in black), with my notes (in red)

16:00 The meeting ends with handshakes all round. We decide not to set fire in Viking style to the table we study on. Strictly speaking, the table is the library's property and the staff would not be happy we suspect. We will meet next time in the New Year. I drive home and relax with Lois on the couch.

18:00 We eat dinner and afterwards we go out. Lois wants to attend her church's monthly business meeting, which will take place this evening in the town's library. She has asked me to drive her over tonight because, in spite of her recent successful eye surgery, she is a little afraid to drive in the dark and also because of back pain. I put her off the front of the library and drive home.

Church members are very excited today about Trump's decision to recognize Jerusalem as the capital of Israel and they have been very active on whatsapp, to put it mildly!

Good grief, what a crazy world we live in !!!!!

20:00 But back to reality! I drive home. I have a little alone time and spend the rest of the evening watching television. An interesting documentary is on, "Digging for Britain" (3rd part of 4), a series that gives an overview of what the country's archaeologists have uncovered in 2017. This episode is about excavations in Scotland and Northern England. The host of the program is the charming Alice Roberts.

Archaeologists have found a house, probably part of a prehistoric village, on Sanday, one of the Orkney Islands. The house dates from 5000 years ago. It looks like the houses found in the famous Skara Brae village, but it is possible that this new discovery is even older than Skara Brae.

The house's fireplace is rectangular, which would have considered old-fashioned when Skara Brae was built with its shiny new new-fangled square fireplaces. Yes, people were slaves of fashion, even in the Stone Age, it seems!

The rectangular fireplace of this house was looking kind of old-fashioned, so "last year",

when the famous prehistoric village of Skara Brae was built a little later !

22:00 Lois comes home - Mari-Ann drops her off in front of the house. I go to bed, but Lois needs to wind down after the evening's stimulating church business meeting. Poor Lois !!!!!