Torsdag den 28. december 2017

Ikke en produktiv dag – Lois og jeg svælger nu midt i vores post-jul letargi.  Vi ligger inde i sengen og jeg tænder for min smartphone. Jeg kigger lidt på nettet – vejrudsigten opfordrer os ikke at vælte hurtigt ud af sengen.

Lois kigger ud af soveværelsevinduet. Udenfor er fortovene stadig snedækkede og sneen er blevet hård og vi kan høre fra under dynerne de knasende lyde af fødderne af de sjældne forbipasserende  – fortovene er i dag lidt glatte og farlige for de 2 gamle krager, vi er. Ikke dagen til spadsereture på den lokale fodboldbane.

Vi kravler ud af sengen – lagnerne trænger til at vaskes: ingen tvivl om det! Vi skifter dem og står op.

Vi bruger et par timer på at arbejde på vores nye puslespil. Hvorfor tager det os så lang tid?

Den herskende opfattelse på bjerget er som følger: ”Kanten er altid det nemmeste at samle, men grunden til at du skal bygge kanten er ikke, at den er nem. Når du lægger kanten af puslespillet først, får du en klar fornemmelse af, hvor stort puslespilet er og ved hjælp af boksen/motivet, kan du nemmere regne ud, hvor de forskellige elementer af puslespillet skal ligge i forhold til hinanden. Kanten er altid det første du bør lægge”.

Så hvorfor tager det os så lang tid? Svaret er, at Lois og jeg er fuldstændigt slået ud, ingen tvivl om det!!!! Men vi giver ikke op – vi har masser af det, finnerne kalder sisu. Vi har ikke noget godt ord for det på engelsk, men sisu er både udholdenhed, stædighed og styrke. Det at man kan blive ved og ved. Og vi bliver ved – med at lægge brikker. Endelig bliver vi belønnet med succes.

det lykkes os endelig at lægge vores spritnye puslespils kanten – hurra!

Vi føler os mere afslappede – succes i puslespil kan have en beroligende effekt, ingen tvivl om det. De blev brugt som en del af terapien for fyrede Trump-medarbejdere på ”Nye begyndelser”, det berømte halvvejshus organiseret for at give dem chancen for at ”ulære” nogle af de ødelæggende adfærdsmønstre, der er erhvervet i administrationen, og gradvist vende tilbage til samfundet (rapport, den 22. september, kilde: Onion News).

tilbageblik til september: fyrede Trump-medarbejdere slapper af på ”Nye Begyndelser”,

det berømte halvvejshus, organiseret for at hjælpe dem med at

Puslespil var det første skridt i at opnå den tillid og stabilitet, de ville have behov for at genintegrere tilbage i samfundet. Tegn på terapiens succes er overalt i ”Nye Begyndelser”. Da Sebastian Gorka blev indlagt på huset i september, kunne terapeuterne vise journalister det charmerende syn af Spicer og Priebus stille og roligt gennemførende et vinterlandskabs puslespil på 1000 brikker.

"Sean var bare et stort rod [da han blev indlagt – red]”, sagde terapeuter. ”Et øjeblik plejede han kradse  pressemeddelelser manisk ned på servietter, og det næste skreg han i dit ansigt og sagde, at CNN var ude for at ødelægge sit ry. Reince havde været ind og ud af en katatonisk sløvhed siden han ankom."

Lois og jeg tror, at hvis Spicer og Priebus kan opnå fred i sindet på disse måder, bør det være muligt for os også at give noget mening til vores egne kaotiske liv, eller det håber vi på i hvert fald.

14:00 Vi tilbringer eftermiddagen i sengen og føler os lidt forfriskede, da vi endelig vælter ud på gulvet. Du godeste, sikke et vanvid!! Men den katatoniske sløvhed er blevet mindre intens, det må vi indrømme.

20:00 Vi ser lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm (2. del af 2), der handler om et eksperiment involverende robotter i familie-kontekster og forretning-kontekster. Seks robotter er blevet designet i universiteter, specifikt for at hjælpe familier og forretninger med deres forskellige individuelle problemer og behov.

Vi ser en nærbutik i Edinburgh, hvor butikkens ejere som et 7-dages eksperiment, ansætter en robot, der hedder Fabio, for det første for at hjælpe kunder med at finde produkterne, de søger. Men resultaterne er skuffende.

den lokale Margiotta-nærbutik i Edinburgh bruger en robot for at

hjælpe kunder med at finde produkter i butikken, men resultaterne er skuffende

Butikkens ejere skifter så strategi og ansætter Fabio for at tilbyde kundere gratis prøver. Men på 15 minutter lykkes det Fabio kun at overtale 2 kunder til at tage en gratis prøve fra sin bakke: på samme 15 minutter lykkes butikkens dejlige unge ekspeditrice at udlodde 12 prøver.

Fabio er meget mindre dygtig til at udlodde prøver,

end butikkens unge ekspeditrice

Selvfølgelig var det meget nemmere for butikkens kunder at ignorere Fabio, end at ignorere butikkens unge ekspeditrice.

Denne indsigt giver mig håb for fremtiden, fordi jeg lider af kronisk høflighed og har meget svært ved at sige nej tak til sælgere og ekspeditricer. Hvis bare vi kunne udskifte hver sælger i verden med en robot, ville mit liv blive så meget mere stille og roligt, ingen tvivl om det. Menneskelig kontakt – der har vi problemet!!!

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzz!!!!!

English translation

Not a productive day - Lois and I are now wallowing in the midst of our post-Christmas lethargy. We lie in bed and I turn on my smartphone. I take a little look online - the weather forecast does not encourage us to tumble quickly out of bed.

Lois looks out of the bedroom window. Outside, the pavements are still snowy and the snow has become hard, and we can hear from under the covers the crunching sounds of the feet of the rare passers-by: the pavements are a little slippery today and dangerous for the 2 old crows that we now are. Not the day for strolling on the local football field.

We crawl out of bed - the sheets need washing: no doubt about that! We get up and change them.

We spend a couple of hours working on our new jigsaw puzzle. Why is it all taking us so long?

The ‘only received wisdom on this side of the mountain' is as follows: "The edges are always the easiest to assemble, but the reason you have to build up the edges is not that it's easy. When you do the edges of the puzzle first, you get a clear sense of how big the puzzle is, and using the box's illustration, you can easily figure out where the different elements of the puzzle should be in relation to each other. The edges are always the first thing you should do".

So why is it taking us so long? The answer is that Lois and I are completely washed up, no doubt about that !!!! But we do not give up - we have plenty of what the Finns call 'sisu'. We have no good word for it in English, but sisu is a combination of endurance, stubbornness and strength. Being able to keep on and on. And we keep going - putting down pieces. Finally, we are rewarded with success.

We finally manage to do our shiny new jigsaw puzzle's edges - hurrah!

We feel more relaxed - success in puzzles can have a calming effect, no doubt about it. They were used as part of the therapy for fired Trump staff at "New Beginnings", the famous halfway house organized to give them the chance to "unlearn" some of the destructive behavioral patterns acquired in the administration, and gradually return to society (report, September 22, source: Onion News).

Flashback to September:  fired Trump employees relax at "New Beginnings",

the famous halfway house organized to help them

Jigsaw puzzles were the first step in achieving the confidence and stability these ex-staffers would need in order to reintegrate back into society. Signs of the success of the therapy are everywhere at "New Beginnings". When Sebastian Gorka was admitted to the house in September, therapists could show reporters the charming sight of Spicer and Priebus quietly working through a winter landscape puzzle of 1000 pieces.

"Sean was just one big mess [when he was checked in - Ed]," said therapists. "One moment he would be manically scrawling press releases down on napkins, and the next, screaming in your face and saying that CNN was out to ruin his reputation. Reince had been in and out of a catatonic stupor since he arrived. "

Lois and I think that if Spicer and Priebus can achieve peace of mind by these methods, it should be possible for us to give some meaning to our own chaotic lives, or this is what we hope at least.

14:00 We spend the afternoon in bed and feel refreshed when we finally tumble out onto the floor. My god, what madness !! But the catatonic stupor has become less intense, we have to admit.

20:00 We start watching a little television. An interesting documentary film (2nd part of 2) is on, all about an experiment involving robots in family contexts and business contexts. Six robots have been designed in universities, specifically to help families and businesses with their various individual problems and needs.

We see a convenience store in Edinburgh, where as a 7-day experiment the shop owners employ a robot called Fabio, in the first instance to help customers find the products they are looking for. But the results are disappointing.

The local Margiotta convenience store in Edinburgh uses a robot to

help customers find products in the store, but the results are disappointing

The shop owners then change strategy and employ Fabio to offer customers free samples. But in 15 minutes Fabio only manages to persuade 2 customers to take a free sample from his tray: in the same 15 minutes, the shop's lovely young assistant manages to hand out 12 samples.

Fabio is much less good at handing out free samples,

than the shop's young assistant

Of course, it was much easier for the store's customers to ignore Fabio than to ignore the store's young assistant.

This insight gives me hope for the future because I suffer from chronic courtesy and have a hard time saying no to sellers and shop assistants. If only we could replace every seller in the world with a robot, my life would be so much more quiet and peaceful, no doubt about that. Human contact - that's where the problem lies !!!

22:00 We go to bed - zzzzzzzzz !!!!!