Saturday, 9 December 2017

Fredag den 8. december 2017

09:00 Vi står op og går i bad. Lois skal arbejde videre i dag i køkkenet i forberedelse på morgendagens julemarked i byen Brockworth. Hun vil hjælpe sin veninde, Mari-Ann, med at bemande en bod, hvor de vil sælger deres hjemmelavede kager og lækkerbisknener, flødekaramel osv – nam nam!


10:00 Mens Lois pusler i køkkenet, går jeg i gang med at læse endnu ca. 10 sider af ”Forbandet” af Gittemie Eriksen, den kriminovelle, der er vores U3A danske gruppes nuværende projekt. Jeg udfærdiger ordforrådlister til enhver side, for at spare medlemmer for at slå en masse ord op i ordbogen. Jeg er så hvarmhjertet ha ha ha!


Per Jansson, en landbetjent i en normalt rolig dansk landsby, er i gang med at undersøge en stribe mord af klassekammerater i 30’erne, der gik i i samme klasse i deres barndom, samt mord af deres lærerinder.

Gruppen har hidtil læst ca. 70% af novellen, og vi er alle stadig blanke over, hvem gerningsmanden er. I dag læser jeg på side 129 (Kindle version) en beretning om novellens 13. mord (eller deromkring). Dette mord er lidt anderledes i, at nogen for første gang (faktisk offerets partner) får et flygtigt glimt af morderen.

Det mærkelige er, at det drejer sig om en kvindelig morder, og hun har et slag på, ”ligesom Superman”, men det tilsyneladende ”dækkede bare mere”.

Er det muligt at Supergirl, rollen skabt for Helen Slater i 1980’erne, faktisk kan være gerningskvinden i kriminovellen ”Forbandet”? Det virker lidt mærkeligt at vælge en berømt fiktiv international superhelt som massemorderen i en historie, der finder sted i en rolig dansk landsby.

Jeg mindes, at selve Superman, i en af filmene i Superman-franchisen går amok og bliver til mesterkriminel, også en mester-pratisk joker, der skubber tårnet i Pisa, indtil det ikke længere var skævt, og dermed ødelægger byens turistbranche.

Supergirl (Helen Slater): kan det være, at det danske politi skal
eftersøger Supergirl? Du godeste, sikke et vanvid!!!

Det ville helt sikkert være en overraskende slutning, hvis Supergirl pludselig dukkede op i historien og måske tilbragte resten af sit liv i en dansk fængsel – ingen tvivl om det!!! Stakkels Supergirl !!!!

13:00 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur. Jeg står op kl 15:30 og Lois og jeg slapper af med en kop te i sofaen.

Lois siger, det er rart at være slikmager engang imellem. Da hun var yngre, havde slikmagere et lidt frækt image i hendes hoved, hvilket hun  sporer tilbage til teksten af Jack Thackrays sang, ”Smeden og toffeemageren”, hvor der står, at ”han brugte sin ild for at opkoge hendes slik”, hvilket hun dengang altid fortolkede som en seksuel reference.

Kun senere fandt hun ud af, at historien i sangen er baseret på en sandfærdig, virkelig liv forhold mellem en smed og en slikmager, der boede i en lille landsby ikke ret langt herfra for over 100 år siden. Historien blev indeholdt i en berømt bog, ”Cider with Rosie”, der består af de tidligste minder af forfatteren, Laurie Lee, der voksede op i 1920’erne i Slad, en rolig landsby i Cotswold-bakkerne.


Lauries mor havde for vane at tale gentagende gange om alle de mænd, hun ”kunne have giftet sig med”. Jeg mindes, at min mor havde samme vane, hvilket må have været meget irriterende for min far – det ved jeg med sikkerhed!

Lauries mor elskede også at fortælle den mærkelige kærlighedshistorie af en genert og stum smed og en ensom kvindelig karamelmager. Smederen havde altid sværmet for kvinden, der tjente små penge på at koge og sælge toffee, men hun var ensom. Hun plejede at smutte ind i kirken hver dag for at bede om en mand.

En dag blev hun overhørt af den generte smed, der var oppe i kirketårnet i gang med at reparere klokken. Dette sammenfald gav smeden mod til at fri til hende, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Han brugte sin ild til at opkoge hendes slik, både bogstaveligt og figurligt, hvilket er hjertevarmende.

16:00 Vi lytter lidt til radio, et interessant program kaldet ”Det Sidste Ord”.  Lois og jeg har for vane at høre dette program hver uge, fordi vi ønsker at finde ud af, om nogen i de seneste 1-2 uger døde eller ej (jeg har bemærket, at der i de fleste uger sker nøjagtig 5 dødsfald). Programmets vært er den charmerende Matthew Bannister.


Christine Keeler er desværre død på 75 år, fotomodel og korpige i sin ungdom. Hendes forbindelse med John Profumo, en minister i den engelske, konservative regering under Harold Macmillan medførte i 1963 den krise, der er kendt som Profumo-skandalen.

Dagens program indeholder et gammelt interview med Christine, hvor hun sagde, at hun faktisk kun 4-5 gange gik i seng med ”Jack”.

Desværre havde disse ”4-5 gange” katastrofale konsekvenser, fordi de ødelagte Jacks karriere, ødelagte hendes karriere, og styrtede regeringen, så vi måtte udholde Harold Wilson som premier minister i 6 år, hvilket var utroligt katastrofalt i sammenligning til deres kortvarige glæder ha ha ha.  Du godeste – sikke et mareridt!!!!

Det ville være rart, hvis en eller anden historiker skrev en bog, der handler om ”historiens mest katastrofale sexakter”. Mange historiker tror, at døden af Felix Fauré, den franske præsident, der døde efter sex med sin elskerinde i sit kontor, startede en kæde af begivenheder, der førte til den 1. verdenskrig – det er svært at forestille sig en mere katastrofal konsekvens, end det der – det har jeg ikke nogen tvivl om !!!

døden af Felix Fauré, den franske præsident,
i 1899 i hans privatkontor, efter et besøg af hans elskerinde

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!!

18:00 Vi spiser aftensmad, og derefter smutter vores veninde, Mari-Ann, ind hos os. Hun ønsker at tale med Lois om deres planlagte halvdag på morgendagens julemarked i Brockworth. De har til hensigt at bemande en bod, hvor de vil prøve at sælge deres hjemmelavede kager og lækkerbisknener, flødekaramel osv.

Lois og Mari-Ann snakker om morgendagens julemarked i Brockworth,
hvor de vil prøve at sælge deres hjemmelavede kager, karamelstykker osv

20:00 Mari-Ann skal af sted, og Lois og jeg bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser tv-quizzen Only Connect, et af de få tv-programmer, der ikke er egnede til meget dumme mennesker ha ha ha. Programmets vært er den charmerende Victoria Coren-Mitchell.


Victorias sluttende monolog er ganske morsom, som altid. Hun henvender sig til de seerne, der lige nu har stillet ind. Hun siger, hun håber på, at de kun venter på, at se det følgende program, fordi Only Connects sidste 2 minutters monolog ”ikke er hovedgrunden til, at vi fremstiller programmet”. og hun sammenligner ”Only Connect” med en pøls.





Lois og jeg indså kun for nylig, at udtrykket ”Only Connect” er en citat fra Howards End, en klassisk periodedrama, baseret på EM Forsters berømte roman, som vi så sidste måned på fjernsyn.

Udtrykket dukker op efter romanens liberale intellektuelle heltinde, Margaret, bliver først kysset af Henry Wilcox, den konservative forretningsmand, som hun snarere har overrasket sig om at gifte sig med. Passion har spillet kun en lille rolle i deres forhold, og selvom de er blevet forlovet, har de endnu ikke rørt.

Når Wilcox pludselig omfavner hende, så bliver Margaret "skræmt” og ”hun har lyst til at skrige". Du godeste – sikke et vanvid!!!

Og selvom hun forsøger at kysse tilbage "med ægte kærlighed de læber, der blev presset mod hendes", føler hun efterfølgende, at kysset har været lidt ubehageligt. Det var så isoleret. Intet i deres tidligere samtale havde forudanet det, og, endnu værre, var der ingen ømhed efter kysset... Wilcox havde skyndt sig væk som om han skammede sig. "

Margaret og Henrys første kys –
men Margaret "havde lyst til at skrige" – du godeste, sikke et vanvid!!!!

Senere blev Margaret klar over, at hun måtte hjælpe Henry med bare at forbinde, forbinde: ” Forbind bare prosaen og lidenskaben, og begge vil blive ophøjet, og menneskelig kærlighed ses på dens højde. Lev i fragmenter ikke længere. Forbind bare, og dyret og munken, røvet af den isolation, der er begges liv, vil dø.”

Hvor rørende! Der er en lektion for os alle der nogle steder, ingen tvivl om det!

Hyl dig, ”E.M.”! Du holdt os ud af krigen ha ha ha!

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzz!!!

English translation

9:00 We get up and go in the shower. Lois has to work on in the kitchen today in preparation for tomorrow's Christmas market in the town of Brockworth. She will be helping her friend, Mari-Ann, to staff a stall where they will be selling their homemade cakes and delicious treats, caramel toffee, etc. - yum yum!


10:00 While Lois potters about in the kitchen, I get started with reading another 10 pages of "Accursed" by Gittemie Eriksen, a crime novella which is our U3A Danish group's current project. I draw up vocabulary lists for each page, to save members having to look up a lot of words in the dictionary. I am so warm hearted ha ha ha!


Per Jansson, a police constable in a normally quiet Danish village, is investigating a series of murders of classmates in their 30s who were all in the same class in their childhood, plus the murders of all their teachers - good grief!

Our Danish group has so far read about 70% of the novella, and we are all still in the dark about who the murderer is. Today, on page 129 (Kindle version), I read the story of the 13th murder in the novella (or thereabouts). This murder is a bit different in that for the first time somebody (actually the victim's partner) gets a fleeting glimpse of the killer.

The strange thing is that we have a female killer and she is seen wearing a cape "like Superman".

Is it possible that Supergirl, the role created for Helen Slater in the 1980s, could actually be the murderer in the crime novella "Bonded"? It seems a little strange to choose a famous fictional international superhero as the mass murderer in a story set in a quiet Danish village, but I'm going to let that one slide.

I remember that the Superman himself, in one of the Superman franchise movies, runs amok, goes bad, and becomes a master criminal, also a master-practical joker who pushes up the tower of Pisa until it is no longer leaning, thus destroying the town's tourist industry.

Supergirl (Helen Slater): Could it happen that the Danish police start
looking for Supergirl? Good grief, what madness !!!

It would definitely be a surprising end if Supergirl suddenly appeared in the story and maybe spent the rest of her life in a Danish prison - no doubt about it !!! Poor Supergirl !!!!

13:00 We have lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I get up at 3.30pm and Lois and I relax with a cup of tea on the couch.

Lois says it's nice to be a candy-maker once in a while. When she was younger, candy-makers had a slightly cheeky image in her mind, which she traces back to the lyrics of Jack Thackray's song, "The Blacksmith and the Toffee Maker," where it says that "[the blacksmith] used his fires to boil up her sweets", which at the time she took to be a sexual reference.

Only later she found out that the story of the song is based on a true real life relationship between a blacksmith and a candy-maker who lived in a small village not that far from here, over 100 years ago. The story was included in a famous book, "Cider with Rosie", which is made up of the earliest memories of the author, Laurie Lee, who grew up in the 1920s in Slad, a quiet village in the Cotswold hills.


Laurie's mother had the habit of speaking repeatedly about all the men she "could have married". I remember my mother had the same habit, which must have been very annoying for my father - I know that for sure!

Laurie's mother also loved to tell the strange love story of a shy and tongue-tied blacksmith and a lonely female toffee-maker. The blacksmith had always fancied the woman, who eked out a meagre existence by boiling and selling toffee, but she was lonely. She used to go into the local church every day to pray for a man.

One day she was overheard praying by the shy blacksmith who was up in the church tower repairing the clock. This coincidence gave the blacksmith the courage to propose to her, and they lived happily ever after. So he actually got to "use his fires to boil up her sweets", both literally and figuratively, which is heart-warming.

18:00 We have dinner, and then our friend, Mari-Ann, swings by. She wants to talk to Lois about their planned half-day at tomorrow's Christmas market in Brockworth. They intend to man a booth where they will try to sell their homemade cakes and delicious treats and caramels, etc.

Lois and Mari-Ann talking about tomorrow's Christmas market in Brockworth,
where they will try to sell their homemade cakes, treats, caramels, etc.

20:00 Mari-Ann has to go, and Lois and I spend the rest of the evening watching television. The Only Connect tv quiz is on, one of the few TV shows that are not suitable for very stupid people ha ha ha. The host of the program is the charming Victoria Coren-Mitchell.


Victoria's closing monologue is quite amusing, as always. She addresses the viewers who have only just tuned in. She says she hopes they are only waiting to see the next program because Only Connect's final 2 minute monologue "is not the main reason we make the program." and she compares "Only Connect" with a sausage.





Lois and I only realized recently that the phrase "Only Connect" is a quote from Howards End, a classic period drama, based on EM Forster's famous novel, which we saw last month on television.

The expression appears in the novel after its liberal intellectual heroine, Margaret, is first kissed by Henry Wilcox, the conservative businessman, whom she has rather surprisingly agreed to marry. Passion had hitherto played only a small part in their relationship, and even though they have been engaged, they have not yet touched.

When Wilcox suddenly embraces her, Margaret becomes scared and "has a desire to scream". Good grief - what madness !!!

And while she tries to kiss back "with true love, the lips pressed against her," she subsequently feels that the kiss has been a bit unpleasant. It was so isolated. Nothing in their previous conversation had predicted it and, worse still, there was no tenderness after the kiss ... Wilcox had hurried away afterwards as if he were ashamed.

Margaret and Henry's kiss -
but Margaret felt like screaming - my god, what madness !!!!

Later, Margaret realized that she had to help Henry just to 'connect'.

"Only connect the prose and passion, and both will be exalted and human love will be seen at its height. Live in fragments no longer. Only connect, and the beast and the monk, robbed of the isolation that is life to either, will die. "

How touching! There is a lesson for all of us there somewhere, no doubt about that!

Hail to thee, "E.M."! You kept us out of war ha ha ha!

22:00 We go to bed - zzzzzzzz !!!


No comments:

Post a Comment