16:30 Vi beslutter, at vi ikke har brug for at spise en normal aftensmad i
aften – vi nød tidligere en dejlig frokost med dessert på Blooms-havecentrets
café i anledning (2 dage tidligt) af Mors Dag. Vi vil nøjes med en snack lidt
senere.
17:00 Jeg dasker op i Sarahs gamle værelse og hopper op på min kondicykel.
Jeg tilbagelægger endnu 6 miles og dyrker en omgang mild vægtløftning. Jeg
tænder for min smartphone og ser på året 1971s Billboard hot 100 sange, mens
jeg cykler. Gårsdagens år var 1972, så jeg stiller året tilbage ét år igen, og
vupti, nu er jeg nået til 1971 i min nedtælling.
Jeg er på en rejse, en rejse, til de
inderste dele af mig selv, til den kerne der ligger aller dybest i mig ha ha
ha. Jeg falder som Alice i Eventyrland, og der er ingen der kan gribe mig, og
nu er jeg i frit fald ned denne lange kaninhul tilbage til mine rødder. Mens
jeg hører sangene, prøver jeg at mindes 1971 årets rolle i Lois’s og min
livshistorie, i et forsøg på, at udskyde demens ha ha ha (igen).
Året 1971 ville være svært at glemme. Jeg startede året i Japan, hvor jeg
var studerende på Hitotsubashi universitet. Jeg var i måned januar på min
første og sidste nogensinde skiferie sammen med mine unge japanske venner –
aldrig igen, du godeste!!! Jeg opdagede, at jeg ikke kan lide skiferier, og én
af mine japanske venner brækkede et ben – uha!
Tilbageblik til januar 1971:
jeg
tog på skiferie i Japan, hvor jeg var studerende.
Aldrig
igen!!!!!
Jeg fløj hjem til England igen i august, og Lois og jeg holdt en uges ferie
på et gæstehus i byen Malvern for at ”komme til at kende hinanden igen”,
hvilket var idyllisk.
Det havde været en stor oplevelse at bo i Japan. Men jeg indså ikke, indtil
jeg kom hjem, hvor stressende det havde også været at måtte klare mig på
japansk og stå overfor de massive kulturelle forskelle dag ind dag ud. Da jeg
først ankom hjem, sov jeg i 24 timer, og derefter var tidsforskellen ikke noget
problem - det var som om, jeg havde
rebootet mig selv, som Sheldon i Big Bang Theory ha ha ha!
Tilbageblik til september 1971:
Lois
og jeg holdt en uges ferie i byen Malvern
for
at ”komme til at kender hinanden igen”
mig øverst på bakken (Malvern Hills)
Lois nederst i dalen, ved floden Wye i byen Hereford
20:00 Det var en sidespring – undskyld!!!!! Det var for 46 år siden – du
godeste, tiden flyver, det ved jeg med sikkerhed.
Tilbage til i aften. Lois og jeg bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De
viser en interessant dokumentarfilm, ”Den russiske revolution i farver”.
Det er meget spændende at se i farver stormen på vinterpaladset og de andre
kendte begivenheder, selvom det er lidt irriterende, at programmagerne blander
ægte film, der daterer sig fra tiden (1917), med dumme rekonstruktioner. De tror,
seerne ikke har nogen indbildningskraft.
I oktober 1917 var det blevet planlagt at oprette en grundlovgivende
forsamling, der ville repræsentere hele landet på en demokratisk måde, for
første gang i Rusland. Regeringen havde lagt en massiv indsats, især ude på
landet, i at lære bondemændene, hvad demokratiet betyder, og hvordan man skal
stemme på ét eller andet parti, en kampagne, der havde været meget succesfuld.
Regeringen havde lagt en massiv indsats i at lære det russiske folk
hvordan
man stemmer på det ene eller det andet parti –
men
det hele blev ødelagt af Lenin! Han var sådan en sjuft!!!!
Valget fandt sted, men Lenins bolsjevikparti fik kun en fjerdedel af
stemmerne. Parlamentet blev etableret, men Lenin lukkede det lidt efter, ved
hjælp af sejlere fra Kronstadt (stave?), og fjernede alt håb om, at Ruslands folk kunne nyde fordelene af demokrati.
Dette udfald var så
tragisk, i betragtning af, de massive indsatser, regeringen havde lagt i at
forberede folket på at udøve sine demokratiske rettigheder.
Lenin var sådan en
sjuft!!!!!
Det hele minder mig
lidt om Putin, der har ødelagt meget af de gode ting, Gorbatjov og Jeltsin
udrettede, selvom det selvfølgelig var meget meget værre, hvad Lenin gjorde –
du godeste! Men Lois og jeg har ondt af det langmodige russiske folk – de
fortjener bedre end Putin efter al denne tid. Stakkels russere!!!!!
22:00 Vi går i seng – zzzzzz!!!!!
04:45 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske
ordforrådtest.
08:00 Jeg dasker ind i køkkenet og laver to kopper te. Jeg tager dem med op
i soveværelset og kryber tilbage under dynen
til Lois. Vi drikker teen og står op. Vi spiser morgenmad.
10:30 Vi går ud i baghaven og luger lidt, Lois i blomsterbedene foran
espalieret, mig mellem frugtbuskene. Hver gang jeg er færdig med at gøre et
lille område ukrudtsfri, dækker jeg det med en stor sort sæk, så ukrudtet ikke
får lys og næring til at vokse tilbage ha ha ha!
Lois luger lidt i blomsterbedene foran espalieret i baghaven
12:45 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en
gigantisk eftermiddagslur. Lois trisser ind i køkkenet og begynder at lave mad
til i morgen (min fødselsdag). Desserten vil være en melassetært, der er min
livret og en meget populær dessert i Storbritannien, og nu i udlandet også,
takket være bøgerne af den engelske forfatterinde, JK Rowling – melassetært er
tilsyneladende Harry Potters foretrukne godbid – du godeste, sikke en skør
verden vi lever i !!!!!
15:00 Jeg står op
og kigger lidt på nettet. Jeg
finder Morten Ingemanns seneste tegneseriestribe. Du godeste! Jeg får lidt af
et chok, da jeg ser den.
Danskeren Ingemann er min yndlingstegner
– ingen tvivl om det! Han interesserer sig meget for grimme,
overvægtige, midaldrende eller ældre folk, de slags mennesker, som de fleste
tegnere sjældent giver opmærksomhed til.
Jeg kan godt lide Ingemanns attitude – han afviser instinktivt negative
følelser om alderdom. Han ved godt, at menneskers bedste år hyppigst er i
fremtiden – i 80’erne og 90’erne, og videre. Med andre ord er det bedste endnu
ikke kommet.
Ingemann har
fingeren på pulsen, når det kommer til at forstå alderdoms dilemmaer. Vi ældre
har lyst til at have det sjovt nu, hvor vi ikke længere behøver at gå på
arbejde. På den anden side begynder vores kroppe til at gå i stykker. Den lyst
til sjov trækker os i den ene retning, og vores nedbrydte kroppe trækker os
tilbage igen.
I Ingemann seneste
stribe er denne konflikt illustreret på et meget morsomt måde. En grim midaldrende
mand sidder på en bar med en cocktail på skranken. Han ser en grim midaldrende kvinde,
der også sidder der, og han byder hende på en dejlig mojito. ”Nej tak, mojitos
gør noget ved sine ben”, siger hun. Og så var samtalen slut.
Det er kun senere,
at vi finder ud af, at manden går ud fra, hun mener, benene på kvinden senere
hæver op efter et par mojitos. Faktisk
mener kvinden, at benene har tendens til at sprede sig efter derefter. Du
godeste! Sikke en misforståelse!
Resultaterne kunne have været tragiske, hvis kvinden ikke havde forklaret
problemet både hurtigt og tydeligt.
15:30 Jeg går ud at
klippe den græsplænen, der ligger foran huset, og så den nærmeste del af den
store græsplæne, der ligger lige bag huset. Jeg kan klare disse to områder uden
at have brug for min forlængerledning. Jeg vil overlade resten af græsplanerne
til en anden dag.
16:15 Lois er
færdig med at lave to melassetærter – nam nam!
Vi slapper af med
en kop te i sofaen.
English translation
16:30 We decide that we do not
need to eat a normal dinner this evening - we enjoyed a lovely lunch with
dessert earlier, at Blooms garden center cafe to mark Mother's Day (two days
early). We will settle for a snack later.
17:00 I shuffle up to Sarah's old
room and jump up on my exercise bike. I clock up another 6 miles and do a round
of mild weightlifting. I turn on my smartphone and look at 1971's Billboard Hot
100 songs while cycling. Yesterday's year was 1972, so I put the year back by 1
year again, and voila, now I have reached 1971 in my countdown.
I am on a journey, a journey to the innermost parts of myself, to the core that lies deepest within me ha ha ha. I am falling like Alice in Wonderland, and there is nobody to catch me, I'm in free fall down this long rabbit hole back to my roots. While I listen to the songs, I try to remember the part played by 1971 in Lois's and my life story, in an effort to postpone dementia ha ha ha (again).
The year 1971 would be hard to
forget. I started the year in Japan, where I was a student at Hitotsubashi
University. In January I was on my first and last ever skiing holiday with my
young Japanese friends - never again, my goodness !!! I discovered that I do
not like skiing, and one of my Japanese friends broke a leg - oh dear!
Flashback to January 1971:
I went on a ski vacation in Japan, where I
was a student.
Never again....
I flew home to England again in
August, and Lois and I had a week's holiday at a guesthouse in the town of
Malvern to "get to know each other again," which was idyllic.
It had been a great experience to
stay in Japan. But I did not realise until I got home how stressful it had also
been having to get by in Japanese and face the massive cultural differences day
in day out. When I first arrived home, I slept for 24 hours, and after that the
time difference was no problem - it was as if I had re-booted myself like
Sheldon in the Big Bang Theory ha ha ha!
Flashback to September
1971:
Lois and I stayed a week's holiday in the
city of Malvern
to "get to know each other again"
me above on the Malvern
Hills
Lois down below in the valley, by
the river Wye in the city of Hereford
20:00 That was a digression -
sorry. And that was 46 years ago now - my goodness, how time flies.
Back to tonight. Lois and I spend the evening watching a little
television. An interesting documentary is airing, "The Russian Revolution
in Color".
It is very exciting to see in colour the storming
of the Winter Palace and the other well-known events, although it is a bit annoying
that the program-makers are mixing genuine film that dates from the time (1917)
with stupid reconstructions. They think the viewers do not have any
imagination.
In October 1917 it had been
planned to set up a constituent assembly that would represent the country in a
democratic way, for the first time in Russia. The government had put a massive
effort, especially in the countryside, into teaching the peasants what democracy
means and how to vote for one or other party, a campaign that had been very
successful.
The government had put a massive effort into
teaching
the Russian people how to vote for one party
or another –
but the whole thing was destroyed by Lenin!
He was such a bastard !!!!
The election took place, and Lenin's Bolshevik party got only a quarter of the votes. The Parliament was
established, but Lenin closed it shortly afterwards with help from the sailors
of Kronstadt (spelling?), and removed all hope that the Russian people could
enjoy the benefits of democracy.
This outcome was so tragic,
considering the massive effort the government had put in to prepare the people
for exercising their democratic rights.
Lenin was such a bastard !!!!!
The whole thing reminds me of
Putin, who has destroyed much of the good stuff Gorbachev and Yeltsin
accomplished, though of course it was very much worse, what Lenin did - my
goodness! But Lois and I feel sorry for the long-suffering Russian people -
they deserve better than Putin after all this time. Poor Russians !!!!!
22:00 We go to bed - zzzzzz !!!!!
04:45 I get up early and do one
of my routine Danish vocabulary tests.
08:00 I shuffle into the kitchen
and make two cups of tea. I take them up to the bedroom and crawl back under
the covers with Lois. We drink the tea and get up. We eat breakfast.
10:30 We go out in the back
garden and do a bit of weeding, Lois in the flowerbeds in front of the trellis,
me among the fruit bushes. Every time I finish making a small area weed-free, I
cover it with a large black bag, so the weeds do not get the light and
nourishment they need in order to grow back ha ha ha!
Lois does a bit of weeding in
the flower beds
in front of the trellis in the back garden.
12:45 We have lunch and
afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap. Lois shuffles into
the kitchen and starts cooking for tomorrow (my birthday). The dessert will be
a treacle tart, which is my favorite food and a very popular dessert in the UK,
and now abroad also, thanks to the books by British author JK Rowling - treacle
tart is apparently Harry Potter's favorite treat - my goodness, what a crazy
world we live in !!!!!
15:00 I get up and take a little
look at the web. I find Morten Ingemann's latest cartoon strip. My Goodness! I
get a bit of a shock when I see it.
The Dane Ingemann is my favorite
cartoonist - no doubt about it! He is very interested in ugly, overweight,
middle-aged or older people, the kind of people that most artists rarely give
attention to.
I like Ingemann's attitude - he
instinctively rejects negative feelings about ageing. He knows that people's
best years are usually in the future - in their 80s and 90s, and beyond. In
other words, the best is yet to come.
Ingemann has his finger on the
pulse when it comes to understanding the dilemmas of old age. We oldies feel
like having fun now that we no longer have to go to work. On the other hand,
our bodies are beginning to go to pieces. The desire for fun pulls us in one
direction, and our broken down bodies pull us back again.
In Ingemann latest strip this
conflict is illustrated in a very amusing way. An ugly middle-aged man is sitting at a
bar with a cocktail on the counter. He sees an ugly middle-aged woman who is also
sitting there and he offers to get her a nice mojito. "No thanks, mojitos
do something to my legs", she says. End of conversation.
It is only later that we find out
that the man assumes that the woman means her legs swell up. Actually the woman
means that her legs tend to get spread after the mojitos. My Goodness! What a
misunderstanding! The results could have been tragic if the woman had not
explained the problem both quickly and clearly.
15:30 I go out to cut the lawn
located in front of the house, and then the nearest part of the big lawn
located just behind the house. I can manage these two areas without need for my
extension cord. I'll leave the rest of the lawns for another day.
16:15 Lois finishes making the
two treacle tarts - yum yum!
We relax with a cup of tea on the
sofa.
No comments:
Post a Comment